Svar: Nok mad og mælk?
Kære Ida
Jeg kan se ud af din plan at Silje umiddelbart er god til at tygge og nu hvor hun er blevet 7 måneder, så må du gerne forøge med lidt flere små brødhapsere og lidt mere af jeres mad. Du kan give hende små stykker bolle, du kan bage f.eks. havregrynsboller selv og give hende små hapsere med smør. Det er fint at fortsætte med små bondebrødshapsere og her kan du bruge grøntsagsmos, smør eller sildepostej, leverpostej eller lignende på som pålæg og så ved siden at tilbyde hende ekstra grøntsagsmos eller grød.
Om aftenen kan hun få kogte blomkåls- og broccolihoveder i hånden at gnaske i, hun kan få kartoffelbåde, hun må gerne få lidt ris med lidt sovs, små stykker af indmaden af en frikadelle osv. Maden skal tage udgangspunkt i jeres mad og smage af noget og det er fint at starte med grøntsager og kød og så supplere op med lidt grød eller frugtmos en gang imellem. det er også en udmærket idé at bruge f.eks. risgrød som basis og så komme grøntsagsmos på og stille og roligt lade risgrøden udgå.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Små stykker af bolle med lidt smør på, ½ banan eller anden frugt, frisk eller moset, vand af kop
Flaske og puttes ...
... til formiddagslur
Frokost 12: Små bondebrødshapsre med forskelligt smørbart pålæg, brug grøntsagsmos som pålæg og server lidt grøntsager, evt. rester fra aftensmaden ved siden af. Vand af glas og agurk eller lignende i hånden.
Puttes til middagslur evt. med en flaske
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Evt. lidt frisk frugt i stykker at sidde med i hånden
Aften 18: Grønsagsmos med kød/fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris, evt. lidt pasta, sovs af forskellig slags, kød i stykker, indmaden af en frikadelle, grøntsager i stykker. Maden skal smage af noget, vand af kop og evt. lidt brødskorper eller lignende i hånden.
Evt. lidt frugtmos eller lidt grød til dessert for at fylde ekstra op til natten.
Puttes til natten mellem 19.20 med amning eller flaske
Sen aften 23/24: Evt. amning
Nat 24-06: Sover
Jeg håber ovenstående giver dig en idé om hvordan en dag kan se ud, så din datter er dækket ind med både skemad og mælk. Du må fokusere på at hun skal nyde det at spise og at lidt er bedre end ingenting. Derudover skal du forsøge at give hende mere og mere af jeres mad, mad i stykker, mad som smager af noget.
Rigtig meget held og lykke, håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

