Brev:
Ammefrustrationer

Hej Helen.
Nu kommer der en længere smøre....
Kort fortalt har jeg problemer med amning og døgnrytme. Min søn Tinus er knap 11 uger gammel og jeg indtil fornylig fuldammet ham og i det store hele trives han og vokser som han skal, men...
De sidste par uger har han været meget urolig om aftenen og natten. Han vil spise konstant (hver/hver 2. time) fra kl 17 og mere eller mindre til han tager sin formiddagslur næste dag, hvor han som regel sover rigtig godt i 3 timer.
Jeg er i samråd med min sundhedsplejerske begyndt at supplere med lidt flaske om aftenen, da hun mente han måske ikke blev ordentlig mæt til natten, hvilket jeg tror hun har helt ret i. Til at starte med malkede jeg lidt ud om formiddagen som han fik ekstra på flaske ved 22-tiden, men nu er jeg begyndt at give mme. Dette både fordi der ikke var så meget at malke ud om formiddagen, men også fordi det blev lidt for besværligt og nogen dage ikke kunne lade sig gøre at malke ud om formiddagen.
Jeg føler selv at der er lidt knap med mælk især om aftenen og jeg har virkelig forsøgt at lægge ham meget til for at stimulere mækleproduktionen.
Men... og det er her det hele nok starter. Jeg har lige fra fødslen haft problemer med at det gør ondt når jeg ammer. Til at starte med kom der sår og revner som heldigvis helede da jeg begyndte at bruge suttebrikker efter 2 uger. Problemet er at jeg stadig har ondt i brysterne og derfor stadig bruger suttebrikker. Og så er det jo temmelig hårdt at lægge ham ekstra meget til da brystvorterne bare bliver mere og mere ømme, jo mindre pause de får. Og jo mere det gør ondt, jo mere spænder jeg, jo mere skal han kæmpe for at få mælken ud. Og når jeg så heller ikke for sovet særligt meget/længe af gangen, ja så føler jeg at der heller ikke er så meget mælk... Kan mærke stor forskel på mængde fra dag til dag! Nogen dage vælter det ud - andre dage er brystet helt slapt - typisk hvis det har været en hård nat, med ham i brysterne hele tiden.
Jeg har gennem lang tid forsøgt at behandle brysterne med brentacort, men synes ikke rigtig at det hjælper. Jeg holdt op med at bruge ammeindlæg for nogen uger siden og det hjalp en smule en overgang, men den sidste uges intensive amning har været hård ved brysterne...
Jeg smører brystvorterne med Lansinoh-salve efter amning indimellem og synes at det lindrer godt. Det virker til at jeg herved ...
... undgår sår og revner på de skrøbelige vorter. Og så har jeg de sidste par dage forsøgt at dyppe brystvorterne i dasnkvand før og efter amning - dog ikke om natten. Og så har jeg købt uldammeindlæg da jeg har hør det kunne være med til rense/descinficere...
Jeg forsøger at lægge Tinus så meget til som muligt uden suttebrikkerne men resultatet er bare at brysterne bliver mere ømme, og det ser nu også ud til at han har fået lidt trøske;0(
Så ja - jeg føler lidt det er skuen uden ende - amningen kører ikke optimalt, han bliver ikke ordentlig mæt og sove derfor ikke om natten, jeg får ikke hvilet og mere ondt i brysterne og mindre mælk....
Jeg tænker at det hele ville blive bedre hvis bare jeg kunne komme af med svamp, smerter og suttebrikker! Men hvad gør jeg?
Jeg skal til 8-ugers us ved lægen på mandag og overvejer at foreslå den der pillekur jeg har set du har nævnt tidligere, for jeg tror ikke rigtig på at andet virker. Og så tænker jeg at en ihærdig indsats med super streng hygiejne, danskvand før og efter amining hele døgnet og hyppig kogning af sutter og suttebrikker tilsammen måske kan hjælpe - hvad siger du?
Har du andre gode forslag? Er virkelig ved at være godt frustreret!
Det er ikke sådan at jeg tænker på at stoppe med at amme og stædig som jeg er, er det blevet et helt projekt for mig at få det til at fungere. Men hvis ikke det bliver bedre kan jeg blive nødt til at kaste håndklædet i ringen, fordi lige nu synes jeg desværre at spiralen er nedadgående... Og én ting er at bide smerten i sig - noget andet er at Tinus ikke bliver ordetlig mæt (har også kun lige taget det på han skulle den sidste måned) og så kan jeg jo blive tvunget til at give ham mere og mere MME!
Håber du kan finde hoved og hale i den lange historie og forhåbentlig give et par gode råd?!
På forhånd tak
Bibi & Tinus
PS Efter samtale med SP igår, er jeg begyndt at give Tinus 75 ml MME efter hans sidste eftermiddagsmåltid (ca kl 17) og supplere med det modermælk jeg har malket ud om formiddagen, sidste på aftenen efter han har tømt begge bryster ( ca 50-60 ml ).
I nat gav det dog ikke nogen effekt - eneste forskel var at han ikke var helt så pylret igår aftes og han derfor spiste knap så ofte igår aftes.
Han har også en del besvær med luft i maven og derfor nogen gange ikke kan sove sent om aftenen da han ligger og kæmper med prutter....
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!