Svar: Tigerspring og forårssol
Kære R
Du har fuldstændig ret i at der sker rigtig meget med din datter i øjeblikket og at hendes udvikling, alt det der sker med hende mentalt og fysisk, gør både dig og hende frustrerede og forvirrede.
Det at hun nu bevæger sig mere og mere rundt på egen hånd, gør at verden åbner sig, bliver større. Det er dejligt for hende, men samtidig også skræmmende og hun forstår stadig ikke at du er der, når hun ikke kan se dig. Derfor skal du motivere hende til at komme til dig, når du går ind i et andet rum, når hun pludselig bliver ulykkelig og pjevset. Vis hende at du er der og tale med hende "Hej skat, kom her ud til mor", så hun stille og roligt bliver opmærksom på at hun godt kan opsøge dig og roligt gøre det, selvom det virker stort og helt uoverskueligt.
At hun er lidt svær at stille tilpas handler om at hun fortsat er meget impulsiv, der er så meget hun vil og hun kan ikke overskue at tage stilling. Hvis hun får et æble, så vil hun hellere have en pære osv. og der skal ikke så meget til før verden ramler sammen for hende. Hun bliver lettere gal, og hendes temperament træder meget tydeligt frem. Det er ikke usædvanligt at man som forældre, netop med et barn i din datters alder, kan stå og kigge på hende og tænke "hvem er det barn", fordi hun simpelthen bliver så gal og så bestemt, som man aldrig har set det før.
Så ja, der sker rigtig meget i den alder og det du oplever er helt normalt og du er bestemt ikke den eneste forældre som synes det er lidt svært:o)
Med hensyn til forårssol, så tænker jeg at hun jo stadig har lange ærmer, jakke osv. på, når hun sidder i sin vogn og du skal naturligvis dreje vognen både når I køre og når hun står i vognen og sover, så hun ikke får solens skarpe stråler direkte på sig. Derudover vil det være godt med en lille bøllehat eller lignende, som skygger for solen på kinder, ører og øjne, når det nu bliver rigtig fint vejr. At I kører en tur og solen skinner bør således ikke genere hendes hud. Det er noget andet, ...
... når jorden bliver varm nok til at sidde på og når hun begynder at rende rundt med mindre tøj, er ude i længere tid osv. så skal hendes hud beskyttes af solcreme.
Man kan købe et overtræk til barnevognen med solfilter, så hun på den måde kan blive skærmet for solens stråler. Man kan også købe en parasol til barnevognen, som kan dække lidt og give lidt skygge. Dette især når og hvis hun sover eller sidder i vognen i længere tid og vognen er i solen.
De danske solcremer til børn er generelt i orden. Det er vigtigt at vælge en solcreme med høj faktor, en faktor 15 vil normalt være nok, det handler ofte om at man skal være bedre til at smøre nok på og smøre hyppigt nok på. Det er ofte dette som er problemet. Der skal smøres før og efter badning og også efter aftørring med håndklæde, når det på et tidspunkt bliver aktuelt med dette..:o)
Solcremer indeholder kemikalier som trænger ind i huden. Jo højere solfaktor, desto stærkere koncentration. Brug af solcreme er dog stadig langt at foretrække fremfor en solskoldning. Derudover vil det være en god idé at vælge solcreme med fysisk UV-filter, da det lægger sig oven på huden og dermed danner en hinde.
Til helt små børn vil jeg altid anbefale de produkter som er beregnet til babyer og så er det altid en god idé at læse indholdsdeklarationen igennem. Til de mindste børn vil en faktor 25 eller det der hedder en 'sunblocker' ofte være nødvendigt, hvis barnet er ude mange timer hver dag, i dagpleje, institution osv. hvor barnet måske ikke bliver smurt ligeså hyppigt som vi mødre selv ville gøre...
Vælg produkter som ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer, parfume eller andet skadeligt. Det er en fordel at vælge produkter som er svanemærket eller blomstermærket, både for sundheden og for miljøet. Matas plejer at have en serie solcreme som er uden parabener og parfume, Neutral laver solcreme og Derma har også gode produkter - se derma.dk.
Håber at dette hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

