Brev:
Diarre og genopbygning af bakterieflora i tarmen

Hej Helen
Jeg skriver til dig, fordi vores søn netop har haft diarre og opkastninger for 2. gang siden påske. Han går i vuggestue, og vi gætter på, at han er blevet smittet der, idet nogle af de andre børn også har haft en omgang. Han har nu ikke været særlig medtaget af det – har haft en smule feber og ubehag en enkelt dag (men har også været snottet, så feberen kan måske skyldes noget andet). Han har naturligvis ikke haft så megen appetit, men ellers har han været lige så glad og dejlig som han altid er. Vi forældre synes dog det har været lidt hårdt og ikke mindst ulækkert med al den diarre og opkast.
Asbjørns afføring blev meget gul mens diarreen stod på. Efterfølgende blev den noget mørkere og mere fast, men fandt aldrig tilbage til ”sit gamle leje”, før han som nævnt fik en ny omgang. Jeg tænker, at hans naturlige bakterieflora i tarmene nu er blevet slået godt og grundigt i stykker.
Mit spørgsmål er: Hvordan søren får vi den op at køre igen? Asbjørn er mælkeallergiker, så A-38 og yoghurt er desværre udelukket.
I vuggestuen og hjemme får han NAN HA – i den senere tid ...
... er han blevet meget glad for at drikke sin NAN HA i vuggestuen (går ikke helt så godt hjemme, derfor koger jeg hans havregrød på NAN HA for at komme op i nærheden af 0,5 l totalt). Stigningen i indtag af NAN er omtrent sammenfaldende med diarre-historien. Tanker om mælkeintolerance spøger derfor lidt i mit hoved, idet diarreen begge gange forsvandt, da vi holdt en dag uden ”mælk i glas”, primært for at få væske i ham, (vand er nemlig stadig nr. 1, så det vil han næsten altid drikke). Kan mælkeintolerance opstå sådan ”lige pludselig”? Han har jo fået NAN HA til og i maden længe.
For god ordens skyld vil jeg lige tilføje, at han efter aftale med egen læge og sundhedsplejerske får en vitaminpille m. kalk hver dag. Han er på det seneste blevet ENORMT selektiv med sin mad, og gider i perioder ikke spise kød, men elsker grøntsager. Vi tager dog ikke det med kødet så tungt for det veksler som sagt og han ser ud til at trives, og så kan han godt lide æg, bønner og broccoli så lidt protein og jern får han da. Til sin 1-årsundersøgelse var han 83 cm lang og vejede 10,6 kg.
Mange hilsener
Kirsten
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...