Annonce

Annonce

Svar: Omsorg med fast hånd


7. april 2008

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Lad mig lige slå fast at man ikke kan "hærde" børn ved at lade dem græde, ligesom man heller ikke kan "hærde" børn ved at lade andre passe dem og lade dem gå fra arm til arm. Det er en gammeldagsholdning, som slet ikke stemmer overens med det faktum at små børn er små mennesker og skal behandles som sådan!

Du skal derfor lytte til dig selv og det ved jeg fra dine tidligere breve, at du er rigtig god til. Det er helt rigtigt at din datter har brug for faste rammer og struktur, fordi det der er genkendeligt er trygt og når vi føler også trygge, så har vi det godt. Men man kan sagtens give faste rammer samtidig med at man giver tryghed og ro. Derfor er det utroligt vigtigt at du skelner imellem din datters gråd, når hun protesterer mod at skulle sove eller når hun vågner om natten og er ked af det.

Det er netop vigtigt at skelne imellem hvorvidt det er protestgråd eller om det er fortvivlelse og utryghed...

Med den alder hun har nu gennemgår hun en meget stor udvikling.
Hun ved godt nu at I er der, selvom hun ikke kan se jer, verden åbner sig for hende, hun begynder at få lidt fornemmelse for at noget kan være farligt, hun klatrer op men kan ikke selv komme ned, hun falder når hun løber, andre børn tager legetøjet fra hende osv. osv. - verden er meget stor nu. Det betyder naturligt at hun på den ene side gerne vil opleve så meget som muligt og derfor har svært ved at sige farvel til dagen og på den anden side, at hun sover rigtig uroligt, når hun sover, fordi alle oplevelser skal bearbejdes i drømme. Børn i jeres datters alder kan faktisk have mareridt lignende drømme.

Det er generelt en god idé at putte barnet der hvor man ønsker at barnet skal sove. Jeg synes derfor at I skal putte jeres datter i hendes seng, så hun ved at det er der hun skal sove og forbinder dette med noget trygt og rart. Det er en fast rutine, en fast regel, som I ikke afviger fra og hun skal puttes med helt fast ritual, nattøj, en kop mælk, måske en banan, læse historie, sige ...


Annonce

... godnat og så skal du så vurdere om du skal blive sidde hos hende, holde hende i hånden og hun lukker trygt øjnene og falder til ro, eller om du er nødt til at gå.

Det er her naturligt at hun protesterer og er lidt sur over at skulle sove og hun må gerne protestere. I kan overveje om det er nu at hun skal have en anden seng, så der ikke er tremmer, men så I kan sidde hos hende og så hun også kan komme ud til jer, hvis hun har brug for det.

Når I går fra hende, så fortæl hende at hun roligt kan sove, at I elsker hende, passer på hende, kærtegn hende, og put dynen om hende, fortæl hende at I komme igen lige om lidt og gå så. Aldrig mere end 3-5 minutter af gangen og hele tiden komme tilbage ligesom I har lovet. Hvis hun stiger ud af sengen, så tager I hende roligt i hånden og fører hende tilbage igen og igen... og igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis hun er utryg og ked af det, rejser sig og står med hænderne fremstrakt "tag mig op", "gå ikke fra mig" og hun grædende klynger sig til jer, så skal I naturligvis ikke gå fra hende, så er der ikke tale om protestgråd men om et reelt behov for at være jer fysisk nær og det skal I reagere på! Så er det I skal blive siddende og holde hende i hånden. Her skal I naturligvis løbende vurdere om behovet ændrer sig og bliver til et underholdningsbehov, for så er I atter nødt til at gå.

Når hun vågner om nattens, så prøver I at berolige hende på samme måde som om aftenen. De samme beroligende ord, måske lidt at drikke, puttes og kærtegnes som I gør om aftenen så der er genkendelighed. Som sagt kan det meget vel være drømme der gør at hun vågner om natten i øjeblikket og hun har brug for at føle sig tryg, for at kunne sove videre. Netop hvis det er drømme som vækker hende, så vil det være godt nogle gange at give lidt at drikke. Det er som om at det at få lidt vand eller nogle gange lidt mælk, kan få barnet videre i søvnfasen og dermed bagefter lægge sig ned og sove videre stille og roligt.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce