Annonce

Annonce

Svar: Overblik med hensyn til mælk


7. april 2008

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dine idéer til siden:o) Jeg kan godt forstå du synes det er lidt svært at finde ud af alt det med mælk. Se artiklen "Dit barns behov for mælk", som jeg har rettet til d.d. og som du finder i artikelsamlingen.

Hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at udskifte en eftermiddagsflaske med et grødmåltid i 7 måneders alderen afhænger helt af det enkelte barn. Ofte vil børn netop i denne alder have behov for at få et måltid mere og vil således have behov for at få to grødmåltider og to grøntsagsmåltider dagligt. Ved siden af dette er mælkebehovet dog fortsat forholdsvis stort og barnet vil normalt have behov for 4 flasker dagligt, for at være dækket ind.

For at mælken ikke skal påvirke indtaget af skemad og for at barnet fortsat er dækket godt nok ind med både mælk, væske og mad, så vil det normalt være nødvendigt at tilbyde barnet en ekstra flaske sen aften. Det vil således være de færreste børn som i en alder af 7 måneder vil være i stand til at sove hele natten igennem fra kl. 20 til næste morgen kl. 06 uden at få lidt ekstra mælk.

Det ser ud som om at Gustav ...


Annonce

... godt kan sove igennem om natten, men med et ekstra måltid skemad om dagen er det ikke sikkert han bliver ved med det.. modsat vil det være helt okay at du bibeholder flasken om eftermiddagen, hvis du mener at han trives bedst på denne måde. Altså hvis han virker til at være mæt nok med 3 måltider skemad og 4 flasker. Det er her den individuelle vurdering kommer ind.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover skal man se på hvor store mængder mælk barnet indtager og her er det jo praktisk at du giver flaske - du ved præcist, hvor meget han har fået. Han kan godt drikke 180-200ml af gangen og vil således umiddelbart være dækket fint ind med sine fire flaske - du skal regne med at hans behov fortsat vil være omkring 750ml dagligt. Naturligvis regulerer dette sig ned, hvis du begynder at tilbyde mere skemad, men indtaget ligger deromkring med den alder han har. Det du så skal vurdere er altså om han vil have det bedre med grød om eftermiddagen og så en flaske mere sen aften, eller om han trives med nuværende plan, for så kan du roligt bibeholde denne lidt endnu:o)

Håber ovenstående giver lidt overblik, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce