Annonce

Annonce

Svar: Stop for komælk på grund af mellemørebetændelse


8. april 2008

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Hej med dig

Det er rigtigt at det vil være rigtig godt, at du drøfter en mælkefri diæt med jeres læge, men jeg vil gerne give dig lidt tanker med på vejen:o)

Problemet hos jer er, som jeg forstår det, at jeres dreng døjer så meget med mellemørebetændelse, at I nu vil forsøge at fjerne mælken for at undgå at lægge dræn.

Med hensyn til at få lagt dræn, så er der rigtig mange børn som får foretaget dette indgreb hvert år og det er meget sjældent at det giver problemer. Hvis det giver problemer, så vil det ofte hænge sammen med hvor mange gange børnene får lagt dræn. Jo flere gange man er nødt til at lægge dræn, jo større sandsynlighed vil der også være for at det kan give problemer.

Problemer vil ofte være at trommehinden mister lidt elasticitet, eller at den ændrer sig, så nogle områder af trommehinden er tyndere end andre områder. Det vil normalt ikke være noget der har stor betydning for barnets hørelse. Og man siger normalt, at det er bedre at behandle med dræn end ikke at behandle, da følgerne er mindre alvorlige ved drænbehandling end hvis man undlader at behandle væske i mellemøret og kronisk mellemørebetændelse.

I min tid som skolesundhedsplejerske, så har jeg lavet mange høretests på børnene. Der er mange børn som har haft gentagne mellemørebetændelser og som har fået lagt dræn som små, som ikke har problemer med deres ører i skolen.

Hvis du er urolig overfor selve indgrebet og det at din dreng skal bedøves, så vil lægen der skal bedøve ham jo være specielt uddannet til dette. Lægen vil kunne beregne mængden af bedøvelse i forhold til din drengs vægt osv. så han får det han skal have og ikke mere. Derfor må du gå ud fra at han vil være i de bedste hænder og du vil naturligvis have mulighed for at være med og sidde hos ham langt hen af vejen...

Før du tager en endelig beslutning, så synes jeg i øvrigt at du skal tale med en ørelæge - ikke bare jeres almindelige læge men en ørelæge, fordi de er specialister på dette område og kan rådgive dig bedst. Du kan bestille tid hos ørelægen uden henvisning. Ørelægen vil også kunne måle din drengs hørelse og fortælle dig om han hører som han skal.

Med hensyn til mælk og ...


Annonce

... mælkeindtag, så tænker jeg at du jo til at begynde med kan skrue lidt ned for det indtag din dreng har. Det lyder jo umiddelbart som om at han er glad for mælk og mælkeprodukter og måske derfor spiser og drikker godt af dette. Måske ville 1 glas mælk og en portion yoghurt dagligt, være rigtig godt for ham, fordi vi via mælken får nogle vigtige stoffer - især kalk og fedt og protein.

Komælk har været diskuteret en del. Blandt andet har det været diskuteret, hvorvidt de 500ml mælk dagligt, som er den offentlige anbefaling egentlig er nødvendigt.

Nogen mener at det er en anbefaling der bare 'automatisk' kører videre, en anbefaling der stammer fra 30'erne og 40'erne, hvor levestandarden og muligheden for at få forskellige fødevarer var minimal på grund af krigen og hvor mælk således var en meget vigtig kilde til visse næringsstoffer. Idag er levestandarden en anden og vi har ikke problemer med at spise varieret og sundt generelt. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved om mælken i de mængder er nødvendig.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsens blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Jeg tænker derfor at det måske vil hjælpe jer at skrue hans indtag lidt ned, så I altså ikke fjerner mælken helt, men minmere det lidt.

Hvis du beslutter dig for at stoppe fuldstændig med mælken, så synes jeg at du skal tale med lægen om at tilbyde kalktilskud. At begynde at tilbyde din dreng Nutramigen eller Profylac, når han ikke har mælkeallergi, vil man normalt ikke gøre. Det smager for det første ikke særlig godt, så han vil ganske givet ikke have det og så er det også meget dyrt. Effekten, når der ikke er tale om allergi må der også stilles spørgsmålstegn ved...

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, rigtig meget held og lykke - og fortsat god bedring:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce