Svar: Ingen mad om natten
Kære Lauges mor
Efter 6 måneders alderen har børn rent ernæringsmæssigt ikke længere behov for mælk midt om natten. Det lyder derfor helt okay, at du ikke tilbyder mælk kl. 03, men her prioriterer at I alle får lidt sammenhængende nattesøvn.
Du skal naturligvis sikre dig at Lauge får hvad han har behov for i løbet af dagen - hvis hans behov ikke stilles i dag og aftentimerne så vil han naturligt skulle indhente det forsømte om natten og så vil det være synd at nægte ham det. Så en dagsplan er vigtig at have, så du er sikker på at han har fået nok.
Jeg kan se at du nu er begyndt at tilbyde flaske med vælling og det er rigtig fint, på den måde får du klarhed for hvor meget han reelt indtager og samtidig vil far også kunne tage over omkring midnat, så du har mulighed for at gå lidt tidligere i seng og få lidt flere sammenhængende nattetimer - på den måde kan I skiftes.
Du må godt springe morgenamningen over tidlig morgen, så kan du amme inden formiddagslur i stedet, så du er sikker på at han har fået den mængde mad han har behov for og efterfølgende fylder op med lidt mælk.
En plan for dagen der tager hensyn til dette kan se således ...
... ud:
Morgen 6.30: Havregrød, vand af kop
Morgen/formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden og brødskorper at sidde med, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kogt kød eller fisk, brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden. Vand af kop
Ammes godt og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes (omkring 7 måneders alderen kommer der et grødmåltid ind her), frisk frugt i hånden at gnaske lidt i. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad, evt. lidt frugtmos til dessert.
Puttes til natten med en flaske kl. 19-20
Sen aften 23-24: Flaske
Nat 24-06: Det er helt okay at springe mælk over i dette tidsrum.
Det er en rigtig god idé at vende ham til at spise om dagen i stedet for om natten, ligesom det er en god idé at lære ham at om dagen er man aktiv, pludrer, leger osv. om natten skal man sove, her er så vidt muligt ingen aktivitet.
Hvis du følger ovenstående plan så burde han ikke være sulten om natten, hvis han virker tørstig kan han tilbydes lidt vand.
Rigtig meget held og lykke med projekt "sov igennem uden mælk" :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

