Svar: Vil ikke ammes mere og ej heller flaske
Hej Charlotte
Umiddelbart tænker jeg at din datter måske spiser så meget skemad at det naturligt tager pladsen og lysten væk fra maden og at du derfor skal overveje om du skal sætte mængden af skemad lidt ned... Nogle børn kan jo snildt spise 2 dl. grød eller mos og så har de naturligt ikke lyst til mælk bagefter, og der kan det være langt bedre at nøjes med kun at give 1 dl. og så følge efter med bryst eller flaske.
Det er meget normalt at børn omkring 6 måneders alderen får en periode, hvor de pludselig ændrer ammemønster. Mange børn begynder at spise mere kortvarigt og har svært ved at koncentrere sig om brystet, andre afviser brystet selvom de faktisk virker sultne, atter andre virker frustreret og ligger ligesom og hiver i brystet som om de ikke kan få mælken ud osv. Det handler som du er inde på om den udviklingsfase de gennemgår, at verden åbner sig for dem, at de så gerne vil følge med i alt og simpelthen har svært ved at koncentrere sig om amning.
Prøv i første omgang at lade være med at presse din datter til brystet. Læg dig evt. med hende på din seng og se om hun vil tage brystet, hvis du ligger ved siden af hende. Det vil hun måske godt fordi hun ikke føler sig presset til brystet, hvis hun kan ligge og trille lidt rundt, og så i eget tempo trille ind til dig og tage fat, når hun selv vil.
Der kan være flere årsager til at børn pludselig virker afvisende eller frustrerede overfor brystet. Nogle gange kan barnet forbinde brystet med noget ubehageligt, hvis barnet f.eks. er blevet forskrækket over et eller andet imens det lå ved brystet og spiste. Det kan også opstå i forbindelse med forkølelse og måske er din datter lidt forkølet i øjeblikket? Hvis hun er det, så er det svært at holde sig fast på brystet og her vil det være en rigtig god idé at du drypper hendes næse med lidt saltvand inden du lægger hende til.
Nogle gange handler det om at barnet er ved at få tænder, hvilket hun jo også har alderen til. Har du ...
... tjekket om hun har tandfrembrud og måske ondt for tænder. Så kan det være en god idé at give hende lidt agurk at sutte på, men det kan også være nødvendigt med lidt smertestillende - du kan købe gummedråber hos matas - effekten af dem kender jeg dog ikke.
Andre gange kan det handle om at du måske er ved at få din menstruation, hvilket kan ændre på mælkens smag. Børn kan også reagerer negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Prøv derfor at overveje, om du har lavet nogle ændringer i forhold til hvad du plejer.
Forsøg at tage det så roligt som muligt, jo mere du slapper af, jo mere signalerer du også ro til din datter og jo bedre er det for jer alle. Prøv at gå lidt rundt med hende, hvor du har bare bryster, vugge hende lidt imens og ved at holde hende i nærheden af brystet forsøge at lokke hende lidt. Du må endelig ikke presse hende og altså ikke tage din hånd på hendes hoved og presse hovedet mod brystet. Dette vil få hende til at afvise endnu mere.
Hvis I har badekar, så tag hende med i karret og læg dig i badet med hende på brystkassen....
Alternativet til modermælk er jo modermælkserstatning og det er fint at du forsøger med forskellige typer for at se om hun bedre kan lide noget end noget andet. Prøv at give det både varmt og koldt, forsøg at en kop og af en flaske.
Lad far forsøge da han ikke forbindes med amning og derfor måske vil have større held med at få noget i hende. Forsøg evt. sen aften inden midnat, hvor hun i søvne måske vil acceptere både bryst og flaske. Hvis hun ikke er vågen, så protesterer hun måske ikke så meget.
Det er fint at komme lidt mme i grød og mos, så hun på den måde får lidt ekstra og det er godt også at give hende vand af kop, så hun ikke altid skal drikke mælk. Så prøv at variere det lidt:o)
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

