Svar: Kan jeg lære ham ikke at bide?
Kære Marc's mor
Der er som du skriver flere grunde til at børn bider, men helt overordnet set, så er der især to ting som gør sig gældende.
Det sker ofte netop, når man sidder og kæler med sit barn, nusser, krammer, kysser og pludselig er man bidt i skulderen eller i kinden. Det kan hos større børn også ske ved at barnet fuldstændig umotiveret kommer hen og bider mor eller far i låret. Når børn bider i disse situationer er det et udtryk for kærlighed. "Jeg kan så godt lide dig, at jeg kan spise dig". Og det er lige præcis det der sker hos jer, hvilket du jo også fornemmer. Det er kærtegn der kammer over.
Den anden grund ses ofte på de lidt større børn - tumlinger, som bider når de ønsker at få deres vilje eller når de føler sig presset i en situation. Det er en måde at sige, "det er mit legetøj" eller "du må ikke tage bilen fra mig". Andre børn slår eller river i hår, for at opnå det de gerne vil. Det afhænger helt af barnets alder. Det er altså ofte en afmagtssituation, hvor barnet mangler ord og i stedet for bliver fysisk.
Jeres dreng skal naturligvis lære at nusse og kærtegne uden at sætte tænderne i og det bedste måde at lære ham det på er ved at flytte ham fra dig, når han bider. Præcis som du også forsøger - sige højt nej og sætte ham ned. Han bliver som du skriver ked af det og sådan er det. Det er måden han lærer at her gjorde han noget forkert.
Han er dog stadig så lille - der er jo stor forskel på om man er 8 måneder eller 18 måneder og derfor er det ...
... også begrænset, hvor meget du kan gøre lige nu. Netop fordi det er kærtegn og han skal jo ikke have skæld ud over ikke at kunne nøjes med at ae eller kysse...
Så du skal altså forsøge at finde balancen imellem at han skal have lov til at nusse og være kærlig, men samtidig skal lære ikke at bide - at være kærlig på en anden måde. Nu hvor du ved at han kan finde på at sætte tænderne i dig (og i andre) så må I være lidt på vagt. Forsøg at dreje hovedet, tage ham lidt væk fra skulderen osv. når I fornemmer at det kan kamme over for ham, så I når at stoppe inden han får fat med sine tænder.
Jeg tror umiddelbart ikke at du skal være bange for at han vil gøre det ved andre, selvom han også nogle gange gør det når han er sur og dermed er et udtryk for at han mangler ord på sin frustration, så er det ikke ensbetydende med at han vil bide en anden der passer ham eller andre børn. Han gør det sandsynligvis hos jer, fordi han nærhed til jer er større.
Det er en fase som han er igennem og det handler om at han endnu ikke helt ved og ikke helt kan styre sine følelser. I takt med at han bliver ældre, så bliver han bedre til at udtrykke hvad han tænker og hans bideri vil forhåbentlig stoppe.
Tilsidst vil jeg lige nævne at han i kraft af sin alder naturligvis fortsat har et vist suttebehov og at du skal være opmærksom på at han skal have dette stillet. Især nu hvor du ikke ammer mere, så vil en sut en gang imellem måske hjælpe ham og også hjælpe lidt på bideriet...
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.

