Svar: Søvnvaner pludselig ændret
Kære Lenas mor
Tak for dit brev, jeg kan godt høre at du er frustreret i øjeblikket og jeg tænker at det vil være helt fornuftigt, hvis I kunne forsøge at få lidt fast rutine og struktur på dagen. Det vil sige lidt mere faste tider for søvn, mad osv. simpelthen fordi en fast plan vil give dig lidt overblik over dagen og genkendeligheden i det vil på sigt være godt for din datter og vil forhåbentlig gøre at hun atter lægger sig til at sove... :o)
Hun har med den alder hun har nu behov for at sove 2 gange dagligt, - en formiddagslur og en middagslur. Det er uholdbart at putte hende allerede 8.30 når hun først sover kl. 11, det er til frustration for jer begge, så derfor vil jeg foreslå at du først putter hende til formiddagslur kl. 10.
Når du putter hende der, så skal du sikre dig at hun har fået mad nok inden, så hun er godt mæt - der skal ligesom være en fornemmelse af behov for at "slå mave". Giv hende sele på i barnevognen og lad hende så sidde op. Slå evt. kalechen ned, så hun kan sidde og kigge ud og tril hende så en tur, hvor hun får lov til at kigge på verden. Når hun viser træthedstegn så putter du hende - ikke før.
På den måde lærer hun også at falde i søvn uden brystet. Jeg tror nemlig du har ret i at hun forbinder brystet med det at skulle sove. Det er helt fint at du fortsat ammer hende i søvn om aftenen, hvis det fungerer bedst sådan, men forsøg at undvære amningen inden lur om dagen. Når hun så har lært det der, så kan I forsøge om aftenen også.
Til middag skal hun igen have godt med mad og så skal hun atter puttes i barnevognen - du kan forsøge samme princip som om formiddagen.
Du skal regne med at hun sover en lille lur om formiddagen, ...
... måske sover hun kun en lille times tid, om eftermiddagen sover hun lidt længere måske et par timer. Som du beskriver hende skal du ikke regne med at hun er en pige som sover særlig meget om dagen i øjeblikket og det er helt okay - hun indhenter det om natten...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Amning og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt (frugtmos eller frisk frugt), vand af kop
Puttes til formiddagslur i barnevogn som ovenfor beskrevet ca kl. 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg - sildepostej, rognguf, makrel, smøreost, avokadomos, ærtemos eller lignende. Rester fra aftensmaden - god kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, lidt ris med lidt sovs, Vand af kop
Evt. amning ca kl. 13 og puttes i barnevognen som om formiddagen ca 13.30
Eftermiddag 16: En lille portion grød med frugtmos eller evt. en lille portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, ½ banan, ½ bolle med smør, lidt ost i stænger osv. Vand af kop
Aften 18: Familiemad - ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, - grøntsager som mos og i stykker. Vand af kop.
Evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop
Ammes og puttes til natten mellem 19-20
Sen aften 23: Evt. amning, det afhænger helt af indtaget i løbet af dagen og af hvordan hun sover om natten.
Jeg håber at denne plan vil give dig lidt overblik og hjælpe jer lidt videre i hverdagen, så I atter får lidt bedre søvn. Far kan også sagtens være den der trille med vognen eller I kan køre en tur sammen alle sammen... Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

