Annonce

Annonce

Svar: Hvad skal min søn på 8 måneder have at spise?


2. juni 2003

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Eva

Du skriver at din søn har eksem og også får Nan 2, hvilket jeg formoder du har givet ham, fordi du mener han har allergi eller er allergidisponeret. Jeg vil derfor begynde mit svar til dig med at skrive lidt om allergi og eksem.

Spædbørn, hvis forældre eller søskende har en sikker allergisk sygdom f.eks astma, børneeksem eller fødevareallergi, har en øget risiko for at udvikle allergisk sygdom. Hvis man er i tvivl om, hvor disponeret barnet er, kan man undersøge barnet ved en blodprøve eller en priktest.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at de allergidisponerede børn ammes op til 6 måneder´s alderen og hvis dette ikke er muligt får erstatning med højt hydrolyseret protein. Disse produkter hedder Nutramigen og Profylac. Det produkt der hedder Nan HA/2 er et delvist hydrolyseret produkt og sundhedsstyrelsen har endnu ikke dokumentation for at kunne anbefale dette til allergidisponerede børn.

Når barnet er over 4 måneder gammel, kan det ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner. Hvis barnet får betydelige symptomer på allergi, skal det altid vurderes af en læge. Hvis man har et barn, der er konstateret mælkeallergiker, anbefaler man Profylac eller Nutramigen op til 3 års alderen, men ellers ikke.

Eksem er en hudsygdom og kun for 1/3 af børnene har eksem med allergi at gøre. Diæt hjælper således ikke, hvis det ikke skyldes allergi.

Med hensyn til mælk, så anbefaler man at børn op til 1 års alderen får 1/2-3/4 liter mælk i døgnet. Fra 1 års alderen 1/2 ...


Annonce

... liter. Dette er en samlet mælkemængde, dvs. modermælk, erstatning, sødmælk, surmælksprodukter.

Fra 9 måneders alderen siger man, at barnet kan begynde at spise næsten den samme mad som resten af familien. Det er helt naturligt, at der er noget mad barnet ikke kan lide og det skal vænne sig til en ny konsistens i munden. Lad din dreng røre ved maden og forsøge at spise selv,- det grisser, men din dreng får lyst til maden og til at spise.

Forslag til en dag i 8-9 måneders alderen kan for jeres vedkommende se sådan ud:

Morgen: Grød (havregrød, øllebrød, 3 kornsgrød, risgrød osv. Husk en tsk. fedtstof) og/eller en flaske.

Formiddag: Grød med frugtmos (hvis han ikke har fået det morgen) eller en halv bolle med ost, banan eller anden frugt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost: Rugbrødshapser med pålæg. Evt. smørbart pålæg i begyndelsen.

Eftermiddag: Grød med frugtmos. Fra 9 måneder lidt yoghurt eller A38 evt. med drys eller frugtmos.

Aften: Små stykker af kartofler, grøntsager, kød, fisk. Evt. moset med en gaffel til han bliver mere øvet i at tygge. Pastaskruer kan han selv få fat i og de er ofte et hit.

Sen aften: En flaske at sove på.

Du kan godt lade sødmælk indgå i madlavningen eller som smagsprøver i koppen. Men det tilrådes ikke at give sødmælk i større mængder før 9 måneders alderen. Med hensyn til vand skal du tilbyde ham vand til maden i den mængde han kan drikke. Børn har selv en meget fin regulering af sult og tørst, som man må stole på.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce