Svar: Ude af soverytme
Kære Lena
Det er altid utroligt ærgeligt når sygdom går ind og spolere en ellers rigtig god rytme. Det sker desværre næsten altid og det kræver altid lidt ekstra at komme tilbage til en god rutine igen..:o)
Jeg tænker at der er flere ting som spiller ind og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.
For det første har Magnus sandsynligvis haft ondt. måske smerter i maven, fra ørerne, i leddene eller andre steder og det har gjort ham rigtig skidt og utilpas og han har haft svært ved at finde roen. Det er rigtig fint at I har været om ham, lyttet til ham og give ham den nærhed og kontakt han har haft behov for - sådan er det nødt til at være:o) - men det betyder naturligvis at han nu har fundet ud af at det var helt rart og hvem kan fortænke ham i at forsøge opretholde den service lidt endnu... ?
Han er jo kvik den lille dreng og naturligvis foretrækker han at putte hos jer og derfor protesterer han nu mod at sove i sin egen seng. Samtidig med denne spirende egen vilje, så ligger der naturligvis også noget udviklingsmæssigt.
Magnus har jo en alder nu, hvor han er meget bevidst om hvor I er i forhold til ham og hvor I er, når han møder fremmede. Han vil helst møde verden og andre mennesker trygt siddende i jeres favn - derfra tør han godt være en storchamør, men på egen hånd er han ikke så modig. Han har brug for at se jer for at vide at I er der og det er helt naturligt at han lige nu har ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed. Det hører også alderen til. Derfor tænker jeg at I skal forsøge om det vil hjælpe ham at sidde lidt hos ham, når han skal sove, så I ikke putter ham og går, men bliver lidt hos ham, kærtegner ham, beroliger ham, holder hænderne på ham og hos ham, så han rent fysisk kan mærke at I er der, samtidig med at han ligger i sin seng.
Protesten mod at blive puslet hænger måske sammen med at han lige nu forbinder det at blive skiftet med noget ubehageligt. Måske har ...
... I målt hans temperatur i endetarmen da han lå der, måske har han fået en stikpille mod smerter og for at slå feberen ned - ikke noget forkert i det, men det har måske givet ham en erfaring om at det at blive skiftet kan forbindes med noget han synes er ubehageligt... Det tager tid at finde ud af at det igen er okay at blive skiftet.
Det kan også være at han har haft dårlig mave fordi han har været syg - enten hård mave eller tynd mave. Hvis du tænker at dette spiller ind, så er det vigtigt at I sørger for at holde gang i hans mave, så han ikke har hård mave. Det er vigtigt at det ikke gør ondt at komme af med sin afføring. Det er modsat også vigtigt at smøre ham med lidt creme, så han ikke er hudløs og får ondt, hvis han tisser og når han bliver vasket.
Jeg går ud fra at Magnus sover 2 gange dagligt, en formiddagslur og en lur over middag. I forhold til hans alder vil det være relevant at disse to lure sammenlagt varer må ske 3½ time og om natten sover han så ca 10-11 timer - ialt ca 14-15 timer i døgnet.
Det er meget fint at du er opmærksom på at han ikke skal puttes alt for sent om aftenen, fordi det bliver sværere at putte ham hvis han når at blive overtræt. Igen skal han så heller ikke puttes alt for tidligt, - vi ved selv hvor frustrerende det er at ligge i sin seng og ikke kunne sove...:o)
Du skal naturligvis også se på hans indtag af mad og mælk. Nu hvor han har været syg og ikke har spist så meget, så er det vigtigt at han igen kommer ind i en god rytme og får den mængde mad han har behov for. Han skal spise godt i løbet af dagen for at sove godt om natten.
Så lige nu forestiller jeg mig altså at I skal forsøge at putte ham i hans egen seng, men også give jer selv og ham lov til at sidde lidt hos ham, berolige med jeres hænder osv. så han oplever at I stadig er der og gerne vil ham, selvom I også er konsekvente omkring at han skal sove og skal sove i sin seng.
Rigtig god store bededag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

