Brev:
Sove igennem og vænnes fra sutten

Kære Helen
Tak for dit svar – sjovt nok, samme dag jeg modtog dit svar begyndte Jonas at spise sin vælling til tiltænkt tid – altså FØR han blev puttet... så nu har jeg et andet spørgsmål.
Ofte ender hans rytme med kun to lure om dagen – første gang ved 9.30/10 tiden og sidste gang mellem 14-15.30, og er så vågen til ca kl. 19.00. Er det ikke vældig tidligt at skære den sidste lur væk? Ja, altså han trives jo fint nok... tænker lige nu at det er en overgangsperiode at få det passet ind med plads til både frugtmos, mælk og aftensmad og vælling i samme vågenperiode... og sommetider får han heller ikke det hele...
Spørgsmålet går på sove igennem... Han er nu 5 mdr gammel og når han er 6 mdr håber jeg altså det må være slut med alt det natte roderi. Jeg frygter lidt at få lavet en dårlig vane hvis det fortsætter for længe – for den store vågner faktisk stadig hver nat. Derudover skal jeg starte på arbejde 1. juni, så jeg tænker, at vi bruger en måneds tid på at vænne ham fra det der spisning om natten.
Så hvordan gør vi? Skal han stadig have en flaske ved midnats tid? Du ved hvilke mængder, han konsumerer om dagen – jeg ved godt, at han er en stor dreng – men han burde vel kunne sove uden mad en hel nat!?
Jeg har et andet sted læst, at det er smart at ...
... putte ham i barnevognen (anna wahlgren, de kære børn) og køre ham hver gang han vågner? Hvad synes du?
Min sundhedsplejerske sagde engang, at han bare skulle græde, og så kunne jeg gå ind til ham hver 3. minut – og berolige ham. Men hvordan egentlig – for han taber jo sutten konstant... og det er så del to af spørgsmålet – hvordan pokker vænner jeg ham af med at skulle have den sut hver gang han vågner?
Somme tider tror jeg det er sutten der vækker ham, altså når han taber den.. det er jo mig selv der har vænnet ham til den... for at få sovet om natten. Somme tider vågner han og jeg skal give ham den hver 5. minut i 1-2 times intervaller.
Om 14 dage flytter vi i hus og han får sit eget værelse, og så er det endnu værre at skulle løbe frem og tilbage efter den pokkers sut. Lige nu ligger jeg halvvejs med armen i hans seng for at holde sutten og samtidig få lidt søvn - er jo dødtræt efter sådan en nat.
Lige til orientering, tænker at det har betydning – han bliver næsten aldrig lagt i vågen tilstand – har du en god måde hvorpå jeg kan indføre det? Måske det kunne være med til at hjælpe ham til at sove videre selv når han vågner igen??
Så kære Helen, sådan en fin opskrift/slagplan til at sætte i værk... så både han og jeg får sovet. På forhånd tak!
/Karen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!