Brev:
Skrigeballon og refluks

Hej
Tak for dine gode råd og inspiration til hvordan jeg kan få mindre skrig og skrål fra vores datter. Jeg håber at det er OK at jeg lige følger op med endnu nogle spoergsmaal, idet vi i mellemtiden har fået stillet diagnosen refluks… og har ikke fundet så meget om refluks her i brevkassen.
Efter stadig mere skrigeri, tiltagende gylperi og stagnerende vægt, blev det til sidst for meget og jeg tog vores datter til børnelægen, som ud fra symptomerne, hendes reaktions mønster m.m. ret hurtigt var overbevist om at hun lider af refluks. Det er en lettelse nu at forstå hvorfor hun skriger og hun er allerede blevet en smule bedre efter hun er startet på syrehæmmende medicin og sover skråt med hovedet opad. Håber nu at det bliver bedre og at hun begynder at tage mere på så jeg kan fortsætte amningen… idet lægen talte om at hun får brug for specielt tyk modermælkserstatning, hvis ikke hun tager mere på eller fortsat lider.
Der er dog en masse spørgsmål jeg ikke fik stillet lægen, og jeg tænkte du evt. kunne hjælpe os:
Boer jeg fortsat amme hende mæt ved hvert måltid og tilbyde begge bryster selvom hun ikke er interesseret i det andet? Er det bedst at amme lidt men ofte (med risiko for at der hele tiden er mad/syre der ryger op og ned i ...
... halsen) eller amme i bund hver 3-4 time med risiko for at en stor del gylpes op?
Har du nogle fif til hvordan jeg sikrer mig at hun ikke ender i fodenden af hendes seng og barnevogn… hældningen anbefalet af lægen 30-45 grader gør at hun lige så stille glider ned og ender med at nærmest sidde på hug i fodenden? Vil det være bedre at vælge klapvogn og maxicosi frem for barnevogn når babyen har refluks… så man undgår at de ligger fladt eller falder ned i fodenden?
Skal jeg stadig lægge hende på maven for at styrke ryg musklerne …med risiko for at maveindholdet tømmes ud… eller er der andre måder at styrke ryg musklerne på?
Da vores datter helst vil bæres i oprejst stilling… sandynligvis pga. refluksen, så går jeg meget med hende på armen og i bæresele. Jeg overvejer at investere i en slynge så jeg har lidt flere alternativer, men er i tvivl om den stilling de ”ligger” i i en slynge er velegnet når baby har refluks… har du nogen holdning?
Hvis jeg skal overgå til fortykkende erstatning ved nogle måltider, skal jeg så malke ud for at holde produktionen i gang eller vil der blive produceret nok mælk til de andre måltider selvom hun får erstatning nogle gange i døgnet?
Glæder mig til at læse dine svar.
Solskins hilsner,
Anja og skrigeballonen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder