Annonce

Annonce

Svar: Putning og sove på eget værelse


14. april 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jane

Lad mig først sige at dine spørgsmål bestemt ikke hører til i småtingsafdelingen - det er nogle gode og relevante spørgsmål du stiller:o)

Det er et fint, omsorgsfuldt og nærværende ritual I har omkring putning om aftenen og det lyder som om at Nanna forbinder det at sove med noget trygt og rart. Det er netop det som er alfa omega, når man gerne vil have børn til at sove godt i deres egen seng.

Det er helt normalt at skulle bruge en ½ times tid på at falde rigtigt i søvn. Det bruger vi voksne ofte os, går i seng, men ligger og vender og drejer os, nogle ligger og læser i en bog eller andet inden roen rigtigt kommer over os. I forhold til børn må man således også forvente en vis indsovningstid.

Man skal altid vurdere hvor meget man behøver sidde hos barnet i denne periode, der er intet i vejen for at Nanna f.eks. bliver puttet og så får lov til at ligge lidt for sig selv, at du forsøger at lade hende selv finde roen og ikke sidder hos hende hele tiden. Det kan være fint at lære hende dette. Du kan fortsat starte med det putteritual du har, med bad, mad, massage osv. og så putte hende. Herefter kan du så forsøge at gå - være i nærheden uden at sidde direkte hos hende, klynker hun så lidt og har brug for din hånd, så giver du hende naturligvis det, men det vil være fint at lade hende ligge lidt alene også.

Man kan aldrig forkæle børn ved at give dem omsorg og nærhed når de skal sove. Det er så vigtigt at de netop føler sig fuldstændig trygge og forbinder det at sove med noget dejligt og rart.

Se-til-metoden anbefaler sig især til børn i 8-10 måneders alderen som er i gang med separationsfasen. Det betyder at de på en gang er meget tæt knyttet til deres forældre og samtidig øver sig i at være adskilt. De har stadig behov for at se en for at vide at man er der og ikke er forladt og derfor er netop denne metode god. Den går ud på at man kærligt og omsorgsfuldt putter sit barn, fortæller det at det roligt kan sove osv. og så går man. Aldrig væk i mere end 3 minutter, så kommer man tilbage, kærtegner, beroliger, viser at man er der, fortæller barnet at det trygt kan sove og så går man igen. Hele tiden gå til og fra for at lære barnet at man er der selvom barnet ikke kan se en og at barnet derfor roligt kan overgive sig til søvnen.

Græder barnet skal man altid vurdere hvad gråden handler om. Hvis det er protestgråd, fordi barnet synes det er lidt trist at dagen slutter nu og barnet søger underholdning, så er det fint at gå. Men græder barnet ulykkeligt, fordi det føler sig ...


Annonce

... forladt og er utryg, så skal man naturligvis være der og så dur metoden med at gå ikke.

De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for at sove 2 gange dagligt, nogle dage vil de stadig have behov for en powernap sidst på dagen, men de fleste dage vil de kunne nøjes med to lure. En formiddagslur og en middagslur. Dagslurene vil ofte tilsammen vare 3-4 timer og nattesøvnen vil vare mellem 10-11 timer, ialt vil barnet altså have behov for at sove 14-15 timer i døgnet.

Det er meget normalt at formiddagsluren er en kort lur og at barnet her måske kun sover 45 minutter, til gengæld vil middagsluren så måske vare 2½ time. Andre børn sover i setdet 1½ time + 1½ time og så en powernap på kun 20 minutter sen eftermiddag og det er også okay - den fleksibilitet må der være.

Der er altså ikke spor i vejen med at din datter nogle gange er frisk og vågen efter kun 45 minutters søvn, så tager hun sandsynligvis et længere søvnstræk ved næste lur og det er helt normalt for hendes alder. Derfor er det fint som dur gør, - når du fornemmer at hun har brug for at sove mere, så forsøger du at hjælpe hende videre i søvnen og når du fornemmer at hun er frisk, så tager du hende naturligvis op. Hvis hun er træt og har brug for at sove videre, så vil hun gøre det i løbet af få minutter - ellers tag hende op og så vil hun sove længere til næste lur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er fint at putte hende på eget værelse med den alder hun har. Hun behøver ikke længere at blive ammet mellem kl. 24-06 og derfor vil det være en god løsning netop til at komme væk fra natteamning.

Du flytter hendes seng, sovebamse, sutteklud og hvad hun ellers har ind på værelset og putter hende som du plejer. De første dage kan du sidde hos hende som nu, men stille og roligt vil det som sagt være fint at du holder dig lidt i nærheden men forsøger at lade hende selv finde roen. Du skal sove i soveværelset som du plejer.

Det vil være fint at amme hende på hendes eget værelse sen aften, inden du selv går i seng og så putte hende i egen seng igen. Om natten kan far tage over, hvis hun skulle vågne. Tidlig morgen 05/06 når hun vågner der, kan hun komme ind i din seng, blive ammet og sove videre der som hun plejer. Det er altså vigtigt at du nu forsøger at komme lidt væk fra natteamning og netop udnytter at hun kommer på eget værelse til dette...

Du skal naturligvis sikre dig at hun får den mængde mælk og skemad om dagen, som hun har behov for, så hun ikke behøver søge brystet midt nat:o)

Fortsat held og lykke, håber I er hjulpet lidt videre på vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Vegetar og veganer

Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.

Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce