Brev:
Ond mor?
Kære Helen
Emilies dagplejemor meddelte i sidste uge, at den jævnaldrende pige Emilie leger med stopper til juli pga. flytning. Da pigens lillesøster som lige er startet selvfølgelig også flytter betyder det at der kommer to små nye ind på et tidspunkt, hvor Emilie så lige er blevet 2 år.
Vi blev for efterhånden længe siden skrevet op til en vuggestueplads, fordi vi var usikre på om dagplejepladsen var det rigtige valg. Skæbnen ville at vi samme dag vi blev orienteret om de andre børns flytning blev tilbudt plads i vuggestuen.
Vi har besøgt vuggestuen og synes det er et godt sted. Pædagogen på stuen, virker som et af de her skønne mennesker som er blevet pædagog fordi hun bare elsker børn. De pædagoger vi talte med synes afgjort at vi skulle flytte Emilie.
Havde det ikke været for ændringerne hos dagplejemoderen, ville jeg ikke have flyttet hende. Emilie lader til at trives og jeg har synes det ville være synd at flytte hende med den alder hun nu har - der er jo relativt kort tid til hun skal i børnehave. Selvom jeg stadig ikke er helt lykkelig for pasningen der.
Nu er det jo sådan at man nærmest skal give besked før man får tilbudt pladsen - det har været rigtig svært, men vi har takket ja og hun skal starte allerede 1. maj. Jeg havde fundet rimeligt ro i den beslutning lige indtil jeg i ...
... går skulle orientere dagplejemoderen. Hun lægger ikke skjul på en oprigtig bekymring for Emilie og det at flytte hende til vuggestuen. Dagplejemødre lader generelt ikke til at synes at aldersforskel betyder noget. Hun mente at Emilie ville have godt af at prøve at være den store.
Dagplejemødrene mødes næsten dagligt på legepladsen og der ser hun jævnaldrende børn. Jeg synes bare ikke det er det samme.
Væsentligt for at forstå dilemmaet er det at vide at Emilie er et lille pus, som er meget afhængig af tryghed og rutiner. Hun tager rigtig meget ind og bliver let skræmt. Som helt lille blev hun nærmest overstimuleret af at kigge ud af vinduet og var vi i byen kunne hun græde hele næste dag. Det var baggrunden for overhovedet at vælge dagplejen og det er også på grund af dette at dagplejemoderen er bekymret.
Omvendt er hun meget glad for andre børn og er generelt tillidsfuld og tryg i forhold til andre voksne, når hun lige får et øjeblik til at kigge dem an. Det er så svært at forklare fordi hun på den ene side virker enormt robust og glad og på den anden side tilsyneladende er lidt skrøbelig af sind.
Det betyder noget for mig at dagplejemoderen afgjort synes det er en forkert beslutning - hun kender jo Emilie, og nu føler jeg mig bare som en ond mor - mon jeg er det?
Med venlig hilsen
Emilies mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine