Annonce

Annonce

Brev:

Manglende appetit - 7 mdr.


16. april 2008

Alder:
7 mdr.

Manglende appetit - 7 mdr.

Kære Helen

Så er jeg på banen igen med et par spørgsmål omkring kosten. Sofia er nu godt 7 måneder, og jeg er netop gået ned på 3 amninger dagligt. Jeg skal starte på arbejde igen om en måned og vil til den tid ned på to amninger (morgen + aften). Sofia var syg et par dage i sidste uge (kastede op den ene dag og havde feber den næste), og efter et par dages sygdom er hun slet ikke kommet på de mængder mad, hun plejer.

Hun spiser stadig fint om morgenen (amning, når hun vågner omkring kl 6 og øllebrød eller havregrød omkring kl 8.30). Derefter puttes hun til formiddagslur og sover 1-2 timer. Frokost omkring 11.30. Hun plejede at spise ca. 150 g kartoffel-grøntsagsmos med eller uden kød, men nu er det svært at få mere end et par mundfulde, måske en fjerdedel i hende.

Amning omkring 12.30 og derefter puttes til lur. Sover 1-2 timer. Midt på eftermiddagen har jeg i de sidste par uger prøvet med lidt bondebrøds-hapsere med leverpostej, avocado eller ærtemos. Det var hun i starten meget glad for, men nu spiser hun det ikke med så stor vellyst mere. Hertil har hun fået lidt frugtmos (+ jerndråber). Jeg har istedet prøvet med A38 ...


Annonce

... og blandet frugtmos i, og det er hun helt vild med. Men hvor stor portion A38 må hun få? Til aften får hun igen kartoffel-grøntsagsmos med eller uden kød og derefter ammes hun lige inden sengetid (ca kl 19).

Hun plejer at være rigtig sulten til aftensmaden, men nu kan det være svært at få hele portionen i hende. Udover amning får hun mme i morgenmad + mos, og jeg giver hende mme i kop til morgenmad. Det prøver jeg også at tilbyde hende om eftermiddagen, men der vil hun hellere have vand. Hun får vand af kop til de andre måltider.

Får hun mælk nok? Skal jeg prøve at give hende en mindre portion øllebrød/havregrød om morgenen, da hun måske er overmæt til frokost? Jeg laver øllebrød af to skiver mørkt rugbrød (ca 80g) og havregrød af 1 dl havregryn. Det skal siges, at hun endnu ingen tænder har, og umiddelbart ser / mærkes det heller ikke som om, at der er nogen på vej. Jeg troede ellers først, at tænder kunne være årsag til hendes manglende appetit.

Hun har hele tiden tager fint på og vejede for 14 dage siden 9.1 kg og var 72 cm.

Det var endnu engang en masse spørgsmål, men tusind tak på forhånd.

Mange hilsner fra
Malene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce