Annonce

Annonce

Svar: Hvordan putter jeg i barnevogn?


17. april 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det lyder som om at din datter aldrig rigtig har lært at sove særlig godt og med den alder hun har nu, så er det rigtig fornuftigt at forsøge at skabe gode sovevaner for hende. Du er her nødt til at tage udgangspunkt i tiden og den alder hun har nu og tiden frem - hvordan du gerne vil have det til at være.

For det første tænker jeg at du skal være opmærksom på at hun godt kan have det der hedder appetitspring. Det betyder at hun er ved at være så gammel at hun har behov for mere mad. Ved at være mere vågen, pylret osv. bliver hun lagt mere til brystet, din mælkeproduktion sættes op og hun bliver atter mæt og glad og vil sove bedre. Du skal derfor være opmærksom på at hun måske er ektra vågen og protesterer mod at sove, fordi hun har behov for mere mælk og at du således skal forsøge at lægge hende hyppigere til i dagtimerne.

Hendes søvn ændrer sig også nu og hun har en alder, hvor hun gerne vil følge med i verden og bliver mere og mere bevidst om hvad der sker omkring hende. Det betyder også at hun får sværere ved at koble fra og lukke verden og lyde ude og det har hun brug for at I hjælper hende med.

Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at indføre en lidt mere fast plan for dagen. Det vil sige nogenlunde fast tidspunkt at amme hende på og nogenlunde fast tidspunkt at putte hende på. Samtidig vil det være godt, hvis du kunne indføre et nyt putteritual, en fast måde at putte hende på, fordi det giver genkendelighed og dermed tryghed.

At trille hende i søvn er udmærket en gang imellem, men hun skal være mæt nok og hun skal være træt nok både fysisk og mentalt for at kunne sove.

Du skal heller ikke forvente at hun sover ligeså længe som hun tidligere gjorde. Du skal regne med at hun har behov for 3 lure i løbet af dagen, dagslurene vil måske vare 5-6 timer i alt og hendes søvn om natten vil vare ca 10 timer - altså sammenlagt vil hun sove ca 15 timer i døgnet. Der er således ikke noget unormalt i at du fortæller at I må putte hende 3 gange dagligt og at hun sover 9-10 timer hver nat...:o)

Deet er naturligt for hendes alder at lade amning indgå som en del af sutteritualet og brystet kan efterfølgende erstattes af en sut. Jeg vil foreslå dig et rytme hvor hun ammes, skiftes, svøbes og ammes fra ...


Annonce

... modsatte side og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.

Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Derfor hjælper svøbet. At blive puttet i barnetvognen hjælper hende også tli at koble fra. Kalechen gør at hun føler sig omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".

Når du lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Modsat må hun ikke være spilvågen. Du skal altså lægge hende fra dig på det tidspunkt hvor hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i barnevognen. Hun er stadig svøbt og du har erstattet brystet med en sut og evt. en sutteklud. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Du kan gøre det samme, når hun skal puttes i sin seng, men i barnevognen kan du drage nytte af at du kan trille vognen lidt frem og tilbage.

Nogle børn har det bedst med at ligge med en dyne, andre trives med en kørepose, slee-bee, voksipose, duni-duo og hvad de ellers hedder. Jeg ved ikke hvad I har at gøre godt med og hvad der fungerer bedst hos jer - men tænk hele tiden på at hun skal føle sig som værende i en lille hule. Hun har brug for hjælp til at holde sammen på sig selv og hjælp til at koble fra.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce