Annonce

Annonce

Brev:

Vil slet ikke sove om dagen


20. april 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Vil slet ikke sove om dagen

Hej Helen

Jeg har haft stor glæde af at læse dine mange svar og håber du også kan hjælpe os.

Vores dreng på 6 uger nægter konsekvent at sove om dagen. Om natten sover han nogenlunde med et par omgange af 2-3 timer, nogen gange 4 timer når han har været vågen i mange timer. I alt sover han kun 9-12 timer i døgnet og det synes jeg er alt, alt for lidt.

Han vågner typisk omkring kl 6, og er træt igen efter 1 time. Jeg prøver hver dag at starte på en frisk og få ham lagt i det døsige stadie, men han stejler, så snart han kommer ned i vuggen lige meget, om han kun er lidt træt eller næsten sovende. Hvis vi lægger ham, når han er faldet i søvn hos os, går der 5-15 min, før han vågner og opdager det, og så starter vi forfra.

Det startede med at han fik bøvl med maven da han var 3 ½ uge, hvor han græd rigtig meget. Det gik over efter en uges tid, men så kom dette i forlængelse heraf.

Jeg synes, vi har prøvet alt. Vi har købt ”Svøb dit barn”, og det virkede rigtig godt i et halvt døgn, han tog et par gode lure på hhv. 3 og 2 timer. Men så var det også slut. Han falder lidt til ro af at blive svøbt, men vil stadig ikke sove. Og hurtigt er han så overtræt, at det bliver en helt umulig opgave.

I forbindelse med mavegenerne begyndte han kun at kunne falde i søvn, hvis vi gik ...


Annonce

... rundt og vuggede ham. Det var for hårdt for vores rygge, og nu virker det heller ikke mere, så nu forsøger vi konsekvent at lægge ham i vuggen, hver gang vi har fået ham til at falde til ro og være døsige i vores arme. Det hjælper ikke at trille en tur i barnevognen, også her vågner han efter 5-15 min eller senest, når vognen igen holder stille. Jeg har prøvet at sidde ved vuggen og synge, sige shhh eller have en hånd på ham. Han vil ikke ligge i slynge. Vuggen er foret med sammenrullede håndklæder.

Jeg har også prøvet at lægge ham i vores seng og ligge tæt op ad ham eller under ham, da det jo tydeligvis er et stort tryghedsbehov han har. Men ingenting hjælper, han begynder at græde hver gang. Det bliver ofte til 7-8 vågne timer i træk i løbet af dagen, hvilket er meget udmattende for os alle tre, da disse timer stort set går med at prøve at få ham til at sove.

Jeg ved, at han gennemgår et udviklingshop for tiden, og at de i denne alder sover, som de har brug for, men han må da have brug for at sove noget mere? Jeg synes, det er helt ubegribeligt, at han ikke falder omkuld, så træt som han er. Vi forsøger, så meget som det nu er muligt, at lave en rutine med at skifte, svøbe, amme, bøvse og putte.

Hvordan kan vi bedst hjælpe vores dreng til at sove?

Venlig hilsen Helene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce