Annonce

Annonce

Brev:

Sover stadig ikke igennem efter 8 måneder


22. april 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Sover stadig ikke igennem efter 8 måneder

Kære Helen

Jeg skriver til dig fordi vi har problemer med søvnen!! Vores yngste søn, Mikkel, som nu er 8 måneder, sover stadig ikke igennem, trods flere måneders anstrengelse og flere omgange amme-afvænning. I hans otte måneder har han kun sovet igennem 2 gange og vi er rigtig trætte nu!!

For at beskrive problemets kerne: Vi har i ca. 2 måneder forsøgt at få ham til at sove igennem uden amning og har også haft held med det et par gange; men har dog måtte gå tilbage til amning af hensyn til natteroen og dermed familiens trivsel. Vores ældste søn har især lidt under de meget urolige nætter, hvilket har bevirket svære dage i vuggestuen idet han har været dødtræt!! De slemme nætter, som der har været mange af, græder Mikkel i mere end 1 time af gangen og flere gange i løbet af natten. Vi har derfor valgt at amme ham for at få fred.

Det gik også godt i et par uger, hvor han fik en gang (kl 3) og så klarede sig resten af natten, men nu er han oppe på at amme 2-3 gange. For at beskrive et døgn i Mikkels liv:

Kl. 6-6.30: Morgenmad (havregrød)
Bryst
Kl. ca. 7-8.30 Lur (denne lur afhænger af hvor tidligt han er oppe)
Kl. 9.30-10: Lidt havregrød m frugt
Kl. 11-12/13: Lur
Kl 12/13: Frokost – rugbrødshapsere og lidt grøntsagsmos
Bryst
Kl.14-15.30: Lur
Kl. 15/16: Eftermiddagsfrugt
Bryst
Kl. 18.00: aftensmad – familiens mad
Kl. 19: i seng m. amning (og her er der ingen problemer)
Kl 23: amning
Kl. 03: amning

I øjeblikket vågner han oven i købet kl. 5 og piver; her lægger jeg mig med ham på sofaen for at få ro, men giver ham ikke noget bryst. Han falder nogen gange i søvn igen men ikke hver dag.

Skemaet er ikke altid som ovenstående, men som hovedregel prøver jeg at give rigtig mad hver 3. time (grød, rugbrødsmad, mos), at han skal sove 3-4 timer i løbet af dagen og amning en 3-4 gange i løbet af dagen. Han får dog ikke ...


Annonce

... så meget af gangen da min mælkeproduktion har aftaget meget.

Jeg mener derfor bestemt ikke at han har brug for mælken om natten! Men han vågner konsekvent hver nat og falder først til ro når han får brystet. Vi har (føler vi) prøvet alt: vi har prøvet ”Sov igennem uden gråd”-metoden, som kun gjorde det værre; vi har forsøgt kold tyrker, som egentlig virkede idet han ikke fik noget – men han græd så rigtig meget om natten og dette måtte vi så også opgive af hensyn til familiens trivsel.

Jeg tænker om han søger kontakt om natten? Han græder hver gang vi går fra ham eller han ikke kan se os mere og alderen er jo også separationsangst. Jeg går stadig hjemme så han har mig døgnet rundt, selvom der selvfølgelig skal laves noget andet end at nusse ham – så han ligger da også og leger en del for sig selv.

Han kan hverken kravle eller sidde endnu men er meget tæt på at kunne kravle. Udover søvnen trives han meget fint, vokser som han skal og er generelt en meget glad dreng. Han sover i tremmeseng men jeg har fundet ud af at lægge ham i liften når han har svært ved at falde i søvn igen; selvom den er lige ved at være for lille føler han sig mere tryg når det er trangt og har i øvrigt været sådan siden han blev født. Han har for nylig fået to tænder hvilket kan forklare nogle af de stride nætter; men det har stået på længere end tandfrembruddet….

Jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre!! Men vi skal finde en løsning for vi har virkelig brug for at sove om natten og det har Mikkel jo også!! Jeg tror at kold tyrker ville virke, hvis vi gav det nok tid; problemet er at vores ældste søn betaler prisen – og selvom vi har et stort hus kan man altså høre gråden i alle rum….og jeg syntes at det er drastisk at stille ham i garagen :o).

Alle gode råd modtages med kyshånd!! Jeg er ganske desperat.

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Michala

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce