Svar: Forstoppelse - 8 mdr.
Kære Camilla
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at forsøge med movicol mod din datters forstoppelse. Det kan nogle gange godt hjælpe at skifte afføringsmiddel og det er meget vigtigt at holde den mave igang:o)
Der findes forskellige former for afføringsmiddel, det der hedder laksantia. Både Movicol og Laktulose hører under gruppen 'osmotisk virkende laksantia", som kort fortalt virker ved at gøre afføring blød, så barnet lettere kommer af med den. Andre laksantia virker f.eks. ved at påvirke tarmens bevægelser.
De mave-tarm læger, som jeg har talt med har ikke umiddelbart problemer med at give børnene hverken Laktulose eller Movicol. Det vigtigste er at holde gang i børnenes maver, da det har enormt stor indflydelse på deres velbefindende og dermed deres trivsel og udvikling. På mange børneafdelinger bruger man nu Movicol og det er ifølge lægerne et rigtig godt præparat. Men det er dog forholdsvis nyt og derfor er erfaringen med det endnu ikke så stor.
Læser man Lægemiddelstyrelsens produktresume fra den 26. marts 2008 angående Movicol, så anbefales dette ikke til børn under 12 år, da erfaringen med behandlingen på børn er utilstrækkelig. Jeg ved dog at man på børneafdelinger rundt om i Danmark bruger Movicol til børn under 2 år, men aldrig under 6 mdr´s alderen. Dette skyldes Movicols indhold af ...
... elektrolytter, som man skal være sikker på kan udskilles via barnets nyrer.
Jeg har efterhånden mødt en del familier, som har været rigtig glade for at skifte til movicol og som synes det er rigtig godt. Da jeres læge har foreslået at forsøge dette, så synes jeg at I skal gøre forsøget og se om det vil give en ændring for jeres datter.
Derudover tænker jeg at hendes væskeindtag naturligt nok spiller ind på hendes afføring - mangel på væske må give hård mave. Det er dog ikke brystmælk eller modermælkserstatning hun skal have men vand og derfor må I forsøge at tilbyde hende vand så meget som muligt. En gang imellem hjælper det at give vandet af en tudkop, af en kildevandsflaske eller lignende. Nogle familier har også gavn af at tilbyde en sutteflaske dagligt med kogt vand - det er det, som virker på deres børn og måden barnet får sit væskebehov dækket. Andre har glæde af at komme et par citronskiver eller appelsinskiver i vandet, så det på den måde får lidt smag.
Jeg har aldrig nogen sinde hørt at tandfrembrud skulle give nedsunken fontanelle, men nu er jeg jo heller ikke altvidende:o) Kunne du ikke bede din sundhedsplejerske om at uddybe, hvordan dette skulle hænge sammen og melde tilbage - så kan vi alle blive lidt klogere ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

