Brev:
Tager maden ud af munden - 12 mdr.

Kære Helen.
Tak for dit svar.
Sally er blevet rigtig glad for bolden og gyngen:-)
Men hendes kasten med maden er blevet værre. Hun smider nu alt på gulvet....Og har jo derfor næsten intet spist. Hun regulerer ikke ved næste måltid. Og det har hun faktisk ikke gjort længe.
Vi har hele tiden give hende et enkelt stykke mad ad gangen og det har fungeret fint indtil fornylig. Vi har også givet hende lidt at vælge imellem, større stykker hun kan gnave af, lade hende få madro, taget tallerknen væk og ladet hende komme ned på gulvet. Jeg synes efterhånden vi har prøvet alt. Og det er som om det bliver tiltagende værre, måske prøver vi for meget. Hvad prøver hun at fortælle os?
Alt hvad vi sætter foran hende ryger på gulvet og hvis vi mader hende med gaffel eller ske tager hun det ud ad munden og smider det på gulvet. Så hun spiser nærmest intet. Det gælder også det, hun rigtig godt kan lide. Idag fik hun yoghurt til morgenmad, det kan hun jo ikke tage ud ad munden. Hun spiste en kæmpe portion, men efter hver eneste ske tog hun fingrene i munden og lavede kaste-bevægelse ned mod gulvet. Det er som om det forgår helt automatisk... Det er meget mærkeligt. ...
...
I går til aftensmaden røg alt på gulvet. Hun var sulten og sagde mam-mam når vi fjernede tallerknen og blev ked af det da vi satte hende på gulvet. Det gik hurtigt over... Og derefter begyndte hun glad at spise maden fra gulvet. Jeg skulle i biffen, så jeg kyssede hende farvel og gik. Far fortæller, at han så gav hende maden derned et stykke ad gangen, hun smed det stadig på gulvet, men samlede det op og spiste det. Han læste avisen, mens hun spiste en stor portion.
Hun skal jo ikke sidde på gulvet og spise, men det er ved at drive os til vanvid og vi er begge kommet til at hæve stemmen overfor hende i ren og skær frustration.
Hun er også begyndt at kaste med koppen. Hun tager den fint op til munden, tager en lille bitte tår og kaster den fra sig, for derefter at plaske i det spildte.
Vi guider hende sprogligt og praktisk og forsøger at bibeholde den gode og rolige stemning, men lige lidt hjælper det.
Hun er sulten, men trangen til kaste med maden overstiger åbenbart lysten til at spise den. Hun sluger sin vælling inden putningen og falder fint i søvn. Hun er heller ikke pjevset i løbet af dagen.
Hvad skal vi gøre?
Kærlig hilsen
Den frustrerede
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.