Svar: Amning i en time. Er det normalt?
Kære Marianne
Tillykke med din lille dreng:o) Man kan i princippet ikke sætte tid på en amning, for hvor hurtigt barnet spiser afhænger af flere ting.
For det første har det noget at sige, hvor stort barnet er, hvordan barnet dier ved brystet, hvordan barnet holder vacuum, om barnet falder i søvn undervejs osv.
For det andet har det noget at sige, hvordan mors nedløbsrefleks fungerer. Nogle kvinder har en meget hurtig nedløbsrefleks, det vil sige at der ikke går ret lang tid fra barnet bliver lagt til og mælken begynder at løbe. Hos andre kvinder tager det lidt længere tid.
Hvis man har et barn som dier meget kraftigt med korrekt sutteteknik og et stort vacuum og samtidig har en mor med en hurtigt virkende nedløbsrefleks, så behøver en amning ikke tage mere end 10 minutter. Modsat, hvis man har et barn, som har svært ved at holde sig til brystet, let falder i søvn og en nedløbsrefleks der er lidt langsommere - ja så tager amningen længere tid.
Det er vigtigt at du holder din dreng godt igang ved brystet, så han ikke falder i søvn undervejs. Du kan trykke ham lidt i håndfladerne, under fødderne, massere hans hovedbund lidt for at holde ham igang. Hvis du gør dette, så vil jeg normalt sige at du på det ene bryst så kan amme 20-30 minutter. Prøv at vurdere, hvordan han sutter, ligger han og gumler eller har han rigtig fat og hvordan lyder det. Kan du høre at han synker, sutter nogle lange seje sut, hvorefter mælken kommer og han synker? Hvis han stadig spiser godt og effektivt, så vent til han er færdig, men hvis han ligger og gumler så prøv om du kan lirke ham fra brystet.
Skift ham så, så han atter vågner op til dåd, får bøvset osv. og læg ham så til modsatte side og ...
... lad ham spise det han viser behov for der. Nogle gange vil han måske kun spise få minutter, andre gange længere tid og andre gange er han fuldstændig mæt og vil ikke have mere. Næste gange du ammer, så starter du der, hvor han stoppede sidst, og føler samme princip.
Hvis du tæller skiftning med undervejs, så kan en amning altså godt tage en time uden at det er problematisk - det er faktisk helt normalt. Tilgengæld oplever du jo så også at din dreng sover godt 3-4 timer efterfølgende og nogle gange kan tage et stræk på 5-6 timer og det vil således være helt okay at han spiser som han gør. Mangler han mad vil han umiddelbart melde sig hyppigere (f.eks. hver 2 time) fordi han kun derved bliver fyldt godt nok op.
Du fortæller at du en gang imellem har givet en flaske og at du er i tvivl om hvorvidt du har godt nok med mælk. Ud fra det du fortæller så tænker jeg at du må have mælk nok, ellers ville din dreng være mere urolig, grædende og sove mere kortvarigt...
Men i stedet for at tilbyde flaske (som kan nedsætte din mælkemængde) så vil jeg anbefale dig at du forsøger at lægge ham lidt hyppigere til brystet. Det er netop hyppigheden som øger mælkemængden og det er derfor en god idé at amme hver 3 time og ikke lade 6 timer gå uden amning. Derfor vil du med held kunne tage ham op og lægge ham til, lade ham spise i søvne, for simpelthen at få ham fyldt lidt ekstra op og for at få stimuleret til mere mælk.
Tilsidst vil jeg lige nævne at du naturligvis skal være opmærksom på at din dreng ikke har kort tungebånd eller andet som påvirker amningen og gør at han har svært ved at die korrekt og blive mæt nok hos dig.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

