Brev:

Meget svær dagplejestart

---

Kære Helen,

Siden jeg skrev til dig sidst er Victoria startet i dagpleje. Og det går alt andet end godt. Første dag var jeg der sammen med hende hele tiden og vi tog hjem igen. Nu har hun så været der 2 korte dage, hvor hun har skreget uafbrudt indtil jeg er kommet og hentet hende igen. Dagplejeren kan slet ikke trøste hende eller aflede hendes opmærksomhed. Victoria giver ikke op, men bare skriger og skriger og er fuldstændig panisk.

Som jeg har skrevet tidligere har Victoria altid været et utroligt følsomt barn som meget let blev overstimuleret ved for mange indtryk og fremmede mennesker. Derfor er hun næsten ikke blevet passet og vi har fulgt hendes behov før tryghed m.m. Nu siger familien så at vi har overbeskyttet hende og derfor har hun så svært ved dagpleje. Det er meget frustrende hele tiden at skulle forsvare om man gør det rigtige for ens barn.

Nå, men tilbage til dagplejen. Hvor lang tid skal vi acceptere at hun skriger derhenne? Vi føler virkelig at vi laver overgreb mod hende, når vi afleverer hende der. Det gør rigtig ondt og er meget hårdt. Vi har fuld tillid til dagplejeren og at hun er god og kompetent. I hendes 30 år som dagplejer har hun aldrig prøvet noget ligende. Når hun bliver afleveret bevarer jeg det glade ansigt, således at Victoria mærker at jeg synes det er et godt sted for hende at være. Så tuder jeg først når jeg sidder i bilen.

Det er som om at Victoria virkelig har en angst for at jeg aldrig kommer igen. Det er også begyndt at vise sig herhjemme, hvor far ikke duer på samme som han gjorde inden hun startede i dagpleje. Jeg ved godt at alt begyndelse er svær, men det er jo også uholdtbart i længden. Kan hun på nogen måde tage følsesmæssigt skade af det? ...

---

---

...

Dagplejeren oplever af Victoria virker meget anspændt og vi er derfor begyndt med babymassage. Hun har altid haft utrolig svært ved at slappe af og er meget opmærksom på hvad der foregår omkring hende. Hun har altid reageret voldsomt på uventet lyde og bevægelser.

Jeg har talt med dagplejepædagogen, som siger at Victoria bare reagerer på alt det nye der nu sker omkring hende. Dette lyder jo også meget sandsynligt, men det er svært hvor man skal trække grænsen for hvad man kan tilbyde hende. Vi har resten af denne uge også indtil kristi himmelfart til at køre hende ind. Derefter starter jeg på et nyt arbejde. Håber sådan at det kommer til at fungere inden, da det er ubærligt at gå på arbejde velvidende af ens barn græder dagen lang.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om den svære fødsel, der nu gør at Victoria er bange for at jeg ikke kommer igen. Jeg fødte 2 uger før termin pga, svær svangerskabsforgiftning ved akut kejsersnit og var i fuld narkose. Efterfølgende var jeg rigtig dårlig og lå på intensiv, uden i stand til at tage mig at Victoria. Derfor blev hun passet af sin far, men også af mange forskellige sygeplejersker m.m. Kan det på nogen måder påvirke hende stadigvæk.

Som jeg også har skrevet tidligere skreg Victoria de første 4 måneder af livet. Det skal lige siges, at når Victoria er herhjemme er hun meget glad og tilpas. Hun pludre løs, triller rundt og udforsker verden.

Jeg ved godt at jeg måske skal slå koldt vand i blodet og ikke bekymre mig så meget, men det er bare utroligt svært, når ens barn reagerer så voldsomt. Er også klar over at det kan være separationsfasen som driller lidt.

Jeg vil endnu engang sige dig tak for hjælpen :-)

Med venlig hilsen
En bekymret mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---