Svar: Falde i søvn - 13 mdr.
Hej med dig
Det lyder relevant i forhold til din datters alder at hun har behov for at sove 2-2½ time i løbet af dagen og om natten ca 11 timer, så hun sammelagt sover ca 13 timer i døgnet.
Det er dog også sådan at dagluren jo ofte vil regulere sig ind efter nattesøvnen - jo længere nattesøvn, jo kortere dagslur og omvendt. Tidspunktet for dagsluren spiller naturligvis også ind på hvor tidligt hun kan blive puttet om aftenen, tingene skal jo gerne passe sammen. Du fortæller at hun puttes kl 21-21.30 - hvis vi siger at hun har behov for 11 timer nattesøvn, så begynder dagen således kl. ca 8 ... hvornår starter dagen hos jer?
Den bedste måde at gribe det an på er ved at putte hende et kvarter tidligere hver aften. Den første aften putter I hende kl. 21.30, den næste kl. 21.15, den næsten kl. 21 osv. samtidig med at I tager hende op til vanlig tid i løbet af dagen.
Derudover synes jeg at I skal sætte jer hos hende, læse en godnathistorie, evt. tilbyde hende en kop mælk og på den måde lade roen komme over hende. Det er helt fint at hun lige nu giver udtryk for at du ikke må gå fra hende, derfor skal du naturligvis sidde hos hende, holde hende i hånden ...
... og betrygge hende i at hun roligt kan sove. Hvis hun laver sjov, så må du gå, det er vigtigt at hun forstår at hun skal sove nu og at hun trygt kan gøre det. At det ikke er tid til underholdning.
Så du skal altså finde balancen imellem at give hende den nærhed og kontakt som hun beder om og samtidig være konsekvent og holde fast i at hun skal sove og ikke underholde. Hvis hun ved at du sidder der lægger sig til at sove i løbet af 15 minutter så er det rigtig godt givet ud, i forhold til at gå og hun så græder og oplever det at skulle sove som noget slemt.
Samtidig skal du så også holde fast i at hun skal lægge sig ned, for hun skal sove nu og ellers må du gå og gå til og fra som du også har forsøgt.
Et alternativ til at gå og sidde hos hende, kan være at holde sig i nærheden, være på værelset eller i gangen uden for døren, så hun kan se og høre dig. Så kan du verbalt fortælle hende at hun skal lægge sig ned, sove nu osv. og du er der, men uden at være fysisk tæt på hende. Som du beskriver det så lyder det dog som om at din datter lige nu vil være mest rolig med fysisk kontakt og en hånd at holde i sammen med en godnathistorie.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

