Svar: Overgang til kost og ammenedtrapning i forbindelse med endt barsel
Kære Ann-Britt
Jeg kan forstå på dit brev at du på sigt gerne vil stoppe helt med at amme og at amning således er uforligneligt med dit arbejde. Det er i den forbindelse rigtig godt at din dreng allerede er vant til flaske om aftenen, fordi alternativet til brystet nu og de næste måneder frem vil være en flaske. I stedet for amning skal du derfor tilbyde ham en flaske.
For at trappe amningen ned stille og roligt, så din krop kan følge med og så din drengs mave forhåbentlig også reagerer positivt på modermælkserstatning og øget indtag af skemad, så vil det være rigtig godt, hvis du fjerner en amning af gangen og erstatter med en flaske.
Så vidt jeg kan se ud af din plan så ammer du 4 gange dagligt og tilbyder flaske x 1 - Nogle dage ammer du endda kun 3 gange dagligt, hvis jeg forstår din plan rigtigt, hvilket ikke er ret meget i forhold til din drengs alder.. måske er det ekstra mælk/væske han har behov for til sin hårde mave:o) Men hvorom alting er, så vil det være godt at trappe ned så du begynder kun at amme 3 gange og give 2 flasker, amme 2 gange og give 3 flasker, amme 1 gang og give 4 flasker for tilsidst at give fuld flaske.
Du må vurdere, hvor hurtigt du vil gøre det, du må mærke efter på din krop, dine bryster og vurdere hvor fyldt med mælk de er. Det er vigtigt at din krop får tid til at indstille sig, så du ikke stopper så hurtigt at du får en brystbetændelse, men som regel vil mælken automatisk blive nedsat i takt med at efterspørgslen ved brystet bliver mindre.
En plan for dagen til et 6 måneders barn kunne se således ud:
Tidlig morgen 06-07: Ammes
Morgen 8-9: Havregrød med frugtmos, evt. sveskemos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, brødskorper eller lignende at sidde med i hånden, vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur mellem ...
... 13-14
Eftermiddag 15.30-16: Frugtmos af forskellig slags og frisk frugt i hånden. Hold igen med banan som kan virke lidt forstoppende. Vand af kop.
Evt. eftermiddagsamning eller flaske
Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Brødskorper eller andet at sidde med i hånden. Maden tager stille og roligt mere og mere udgangspunkt i det I spiser. Vand af kop
Puttes til natten ca 19.30 med en flaske vælling
Sen aften 23-24: Flaske. De fleste børn har i 6 måneders alderen behov for flaske eller amning her. Det er helt okay, hvis jeres dreng ikke har det og kan sove igennem, I skal dog medtænke om en flaske her ville kunne hjælpe på hans mavefunktion, da hård mave godt kan skyldes behov for ekstra væske.
Nat 24-06: Behøver ikke mælk midt om natten mere.
Så den bedste måde du kan gribe overgangen mellem amning og flaske an er ved stille og roligt at erstatte en amning af gangen med en flaske. Dagplejer kan sagtens give flaske og skemad efter ovenstående plan, det vil ikke være noget problem og tiderne passer fint og alderssvarende og til en dagligdag som hun i dagplejen har. Væske nok sikrer du ham ved at tilbyde ham tilstrækkeligt mange flasker samt vand af kop.
Du skal regne med at hans hovedindtag fortsat er mælk også selvom han får skemad og øges i indtag af dette. Han er jo en stor dreng og derfor er hans mælkebehov sandsynligvis stort, selvom han spiser godt med ske. De fleste børn på din drengs alder vil have behov for 800-1000ml mælk dagligt ved siden af skemaden og helt frem mod 9 måneders alderen vil de fleste ligge på et indtag på ca 750ml mælk.
Når man ammer ved man jo aldrig helt hvor meget barnet egentlig får, men jo mere flaske du giver, jo mere vil du få et indtryk af hans indtag og dermed hans behov. På den måde tænker jeg at du også vil kunne se en påvirkning af hans tarmfunktion.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

