Svar: Sove og ammevaner, modermælkserstatning mv
Kære LJ
Dejligt kort og præcist, - jeg skal se om jeg kan gøre det samme:o)
I forhold til søvn og sovevaner, så vil du omkring 8 ugers alderen godt kunne begynde at indføre lidt mere fast ritual omkring det at blive puttet. At din dreng bliver svøbt, får en sut og en sutteklud, at du vugger ham lidt, synger en bestemt sang eller tænder en musikuro, putter ham i barnevognen og triller ham en tur hver dag, når han skal sove middagslur osv. Små ritualer, som stille og roligt vil være noget han forbinder med at han skal sove.
Men de fleste børn vil være omkring 4 måneder inden man begynder at kunne tale om en mere regelmæssig rytme og ofte er det først rigtigt, når de kommer igang med skemaden, at man begynder at få en mere fast plan for dage. Det vil sige faste tidspunkter at spise på og sove på.
Din dreng har stadig rigtig meget brug for at selvregulere både når det drejer sig om søvn og mad. Netop når det drejer sig om amning, så er det også vigtigt at han får lov til at spise når han vil og ikke køres ind i et system med faste tider og rammer - fleksibiliteten omkring brystet vil sikre at din mælkemængde passer til hans behov. Begynder man at sætte tid på amning eller amme med faste intervaller, så er der risiko for at mælkeproduktionen nedsættes og det vil påvirke amningen negativt, med den alder din dreng har.
Du må gerne brude lidt babybadeolie i badevandet. Det er meget lidt du skal bruge, vær opmærksom på at hvis du kommer for meget i, så kan han blive glat som en ål og glide ud af hænderne på dig, når du holder ham i vandet. Men en lille smule er helt okay, hvis du føler at han er lidt tør i huden og har brug for det.
Med hensyn til hvorvidt en almindelig flaske modermælkserstatning vil påvirke ham og alt det gode modermælken gør afhænger især af, hvorvidt han er allergidisponeret eller ej. Mange undersøgelser tyder på, at det især er barnets første levemåneder, der er er kritiske med hensyn til ...
... allergiudvikling. Netop i den periode er barnets immunsystem endnu ikke fuldt udviklet, og nogle børn ("risikobørn") er derfor ikke i stand til at undertrykke en allergitendens.
Her kan indtagelse af almindelig komælksbaseret modermælkserstatning have en betydning. Det afhænger dog ikke at dette alene, det spiller også ind om barnet i øvrigt er allergidisponeret (arveligt via sine forældre), hvor meget barnet i øvrigt ammes, hvor tidligt man introducerer fast føde, og om barnet dagligt udsættes for tobaksrygning, pelsdyr mv. Der er mange faktorer som spiller ind, når man taler om risiko for at udvikle allergi.
Hvis man af en eller anden grund ikke kan amme eller ikke kan malke mælk ud til sit barn, så vil det være anbefalelsesværdigt at man købe speciel erstatning. Er der risiko for allergiudvikling, så vil den type erstatning ikke give problemer. Det er de erstatninger der hedder Nutramigen eller Profylac og de sælges på apoteket. Man skal således ikke fortvivle, hvis amningen eller udmalkningen ikke fungerer:o)
Hvis du har mod på at malke ud, så synes jeg bestemt at du skal forsøge. Du kan købe eller leje en brystpumpe i de større babyudstyrsforretninger og det kan være en god idé. Du skal regne med at han har brug for ca 1/6 af sin vægt i døgnet. Jeg ved jo ikke hvad han vejer, men hvis vi nu siger at han vejer 4800g, så vil han have behov for ca 800ml mælk i døgnet - spiser han ca 6 gange dagligt, så er det altså ca 135ml hver gang.
Hvis du regner med at du skal være væk i 6-8 timer, ammer inden du tager af sted og igen når du kommer hjem, så vil han imens at du er væk have behov for at få mælk 2-3 gange. Altså et mælkebehov på mellem 300-400ml. Du skal også regne med at der går lidt til spilde, når man malker ud og skal give på flaske.
Se i øvrigt min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder under 'Artikler'.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.