Brev:
Græder og kan slet ikke finde ro

Hej Helen,
Det er ikke ret længe siden, jeg sidst skrev til dig, og jeg var glad for svaret. Tak skal du have. Jeg har taget dit råd angående amning til mig.
Vi har dog stadig store problemer med søvn. Lille Marco (der er 2 3/4 måned) kan bare ikke finde ud af at sove og er meget urolig. Om dagen sover han stort set ikke, eller dvs. han sover måske 3 eller 4 gange 10 minutter men vågner altså meget hurtigt op igen. Jeg synes, vi gør hvad vi kan for at hjælpe ham med at sove.
Når han begynder at gabe en del, lægger vi ham i liften, giver ham sutten og vugger ham så i søvn ved at gå frem og tilbage med liften. Vi lukker ned for persiennerne og slukker næsten alt lys. Alternativt går vi tur med ham i barnevognen, som vi så sætter i haven bagefter. Det er de eneste måder, vi kan få ham til at sove på. Og det er end ikke uden protester. Når vi lægger ham, græder han en del, men falder oftest til ro efter 10-15 minutters vuggen/kørsel. Her forsøger vi at trøste ham ved at give sut (der jo falder ud når han græder) eller holde hånden på maven. Hvis det er slemt, tager vi ham op. Alligevel vågner han næsten altid efter 10-15 minutter. Hans søvnvaner om natten er rimelige. Han sover et sted mellem 1 1/2 ...
... og 3 1/2 time af gangen.
Jeg har prøvet at lægge mig med ham for at se om det hjælper ham til at finde ro men det vil han ikke. Han græder og græder. Han vil heller ikke være i armene på mig, når han er træt. Det er meget frustrerende - også fordi det får mig til at føle, at han ikke er tryg ved mig. Han smiler og pludrer da ellers til mig, når han er frisk og udhvilet og følger mig med øjnene og vi har masser af øjenkontakt. Er det normalt, at ens baby ikke vil falde i søvn med en? Det med at amme i søvn lykkes nogle gange, men da han sluger meget luft, ender det som regel med at han vågner med et hyl kort efter, fordi han gylper.
Min egen sundhedsplejerske ved ikke rigtig hvad hun skal råde mig til. Hun tror, at han simpelthen er blevet så vant til at blive vugget og kørt, at han tror, det altid skal være sådan, når man skal sove. Med andre ord: at det er en dårlig vane.
Hvad skal vi stille op? Jeg (og ikke mindst mine arme, der skal bære liften rundt) er snart slidt op af træthed. Har bestil den bog om hvid støj, du anbefalede men har dog ikke fået den endnu.
Betyder det at han ikke kan falde i søvn uden vug nu, at han ikke vil kunne komme til det senere??
Mange venlige hilsner,
Hanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.