Svar: Smerte i brysterne
Kære Anne Mette
Det er fuldstændig korrekt at både du og din datter skal behandles. Det vil derfor være godt, hvis du kunne få noget brentan-gel, som kan bruges både på dine brystvorter og i din datters mund.
Ud over den medicinske behandling vil det være godt at du vasker dine brystvorter med danskvand et par gange i løbet af dagen. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. På samme måde kan du tage en skumklud eller snippen af en stofble omkring din finger, dyppe den i danskvand og komme lidt danskvand på din datters gummer, tunge og indersiden af hendes kinder.
Du skal sørge for at dine bryster får luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke. Nogle kvinder har glæde af at føntørre brystet lidt, men pas på du ikke brænder dig.
BH, sengetøj og ...
... lignende vaskes ved mindst 60 grader og du skal være meget omhyggelig med hygiejnen og sørge for at vaske dine hænder godt både ved bleskift, toiletbesøg osv. så du er sikker på at du har rene hænder, hvis du rører ved dine bryster.
Tænk også over hvad du indtager af mad og drikke. Det anbefales at undgå søde fødevarer, da svampe lever af sukker. Drik derfor så vidt muligt rent vand og spise sundt og uden sukker. Undgå hvidt brød og spis i stedet A38 eller tykmælk, som indeholder Acidophilus kulturer, der er gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.
Bruger du suttebrikker, malker du ud, bruger din datter sut, flaske eller andet så er det vigtigt at alt dette koges i 10 minutter. En skoldning med vand fra el-kedlen er ikke nok, det skal koges for at svampebakterierne slåes ihjel.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

