Svar: Bækkenløsning - 15. uge
Kære Sara
Dejligt at høre at det går så godt og at graviditeten skrider stille og roligt frem - ja det er fantastisk at se den lille ligger derinde:o)
Når man er gravid, så går kroppen sig klar på mange måder. Helt fra starten vil der ske en hormonel påvirkning af alle led og ledbånd og leddede bliver lidt løsere. Det gælder dine led i fingre, hænder, knæ osv. - alle led og altså også bækkenleddene. Især i bækkenet er det vigtigt, fordi det jo er der barnet skal igennem på et tidspunkt:o)
Det kan tit være rigtig svært at mærke hvor smerterne eller ømheden kommer fra. Det er svært at vurdere om det er bækkenleddene, ledbåndene (ligamenterne) eller musklerne. Derfor er det en rigtig god idé at blive undersøgt at enten læge eller jordemoder for at finde ud af hvad det drejer sig om. Nogle gange vil man blive henvist til en fysioterapeut, der vil kunne vejlede i hvilke øvelser der vil være gode at lave og hvilke der ikke vil.
Smerter i bækkenet kan skyldes at du overbelaster eller irriterer dine ledbånd og bækkenled, fordi du bevæger dig forkert. Det kan også skyldes ligamentsmerter, muskelsmerter osv.
Det man oplever som bækkenløsning er en påvirkning af ...
... leddene, hvor du føler at dit bækken ikke er stabilt. Det føles altså løst - deraf navnet bækkenløsning. Hvis man har bækkenløsning så vil man ofte også mærke smerterne stråle ud. Det vil sige at man kan have smerter i ballerne, i lænden, ned på bagsiden af lårene eller ved skambenet og ned på indersiden af lårene. Smerterne varierer - nogle dage er der næsten ingen smerter, andre dage gør det rigtig ondt. Det kan være svært og gøre mere ondt, hvis du ligger på ryggen, det kan være svært at vende dig i sengen. at gå på trapper og det kan være svært at stå op i længere tid uden at få ondt.
Du er nødt til at beskrive for lægen, hvad det præcist er du mærker, for at han kan vurdere om det er det ene eller det andet du har og derudfra vurdere, hvad man så vil anbefale dig.
Du har ganske givet ret i at sundhedssystem i Slovenien kan være ligeså godt som det danske og at de også vil kunne vejlede dig der. Så kan der jo så blive noget med sygeforsikring, dækning af det gule sygesikring osv. du lige skal sikre dig inden I tager af sted:o)
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre og regner med at jeg sikkert hører fra dig igen, når I er nået frem og nye spørgsmål melder sig...:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

