Svar: Eksplosivt opkast ved skemad
Hej med dig
Du fortæller at du selv har mælkeallergi og derfor tænker jeg umiddelbart at det vil være en god idé at overveje om din datter reagerer på maden på grund af komælksproteinerne. Du fortæller jo at hun ikke reagerer på modermælk og at hun ikke reagerer på Profylac - men der er jo ganske almindelige komælksproteiner i vælling og hvis du har købt industriel grød eller har brugt almindelig modermælkserstatning i din madlavning, så vil hun også reagere på dette.
Du skriver at du har lavet maden på din mælk og på vand, og i givet fald er hun jo så ikke påvirket at komælk - så kan der også være tale om en virus, små børn bliver jo også syge og kan sagtens få roskildesyge med opkastninger osv. Det er en mulighed - modermælken havde hun jo også svært ved at holde i sig på det tidspunkt.
Jeg synes du skal tale med lægen om hvorvidt det kan tænkes at din datter har mælkeallergi fordi du selv har det og jeg synes du i en periode skal forsøge at lave mad til hende uden mælk. Nu hvor hun er blevet 6 måneder, så må du give hende meget større variation og det synes jeg du skal forsøge. Giv hende mad som smager af noget, grovere grødtyper, flere smagfulde grøntsager - rodfrugter osv.
Nogle børn får kvalme af kartoffelmos, så hvis du oplever at din datter får det, så lad være at bruge kartofler, men tilbyd hende i stedet mos af alle andre slags grøntsager.
Problemet med gylp og opkastning som du nævner har været i jeres familie og hvor der har været tale om operation, handler sandsynligvis om at vedkommende dengang har været født med mavemundsforsnævring eller ...
... andet. Når noget af maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden kalder man det refluks.
Børn kan i forbindelse med forskellige sygdomme have refluks. Det kan f.eks. være børn med bugvægsdefekter og neurologiske lidelser, børn der fødes med mavemunds-forsnævring. Gylp og således refluks er til en vis grad noget helt almindeligt hos spædbørn og man skelner normalt imellem, hvorvidt det påvirker barnets trivsel eller ej. Hvis barnet trives, tager på, og således udvikler sig og vokser som det skal, så gør man normalt ikke noget ved det. Hvis barnet begynder at gylpe så meget at det påvirker barnets trivsel, så vil man undersøge barnet nærmere og finde ud af årsag og starte evt. behandling. Dette foregår i Danmark normalt altid i tæt samarbejde med en børneafdeling.
Din sundhedsplejerske har dog ret at sandsynligheden for at der hos jer er tale om refluks eller lidelser som medfører refluks er lille. Din datter har jo taget fint på indtil nu og har trives rigtig godt med sin mælk - hun har ikke fået problemer med gylpning før hun er begyndt med anden mad. Derfor tænker jeg at det må handle endten om virus, infektion eller f.eks. mælkeallergi.
Så mit råd er altså at du taler med lægen om mælkeallergi og at du forsøger at tilbyde hende mad uden mælk, for at se om hun bedre holder dette i sig. Giv hende også små mængder - hun behøver ikke spise en dl. eller mere - det kan være bedre at starte op med ½ dl. 3 gange dagligt og følge efter med profylac - end at tilbyde hende 1½ dl. på en gang og hun så kaster det hele op.
Håber du hermed er hjulpet videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.