Svar: Ammestop og antal måltider dagligt
Kære trætte mor
Jeg har fuld forståelse for at du gerne vil stoppe amning, så du ikke længere er så afhængig og andre også kan tage over. Det er dog problematisk at stoppe amningen, hvis Christoffer ikke vil tage en flaske - hans mælkebehov er stadig forholdsvis stort og det er faktisk nødvendigt at han helt frem til 12 måneders alderen tilbydes endten modermælk eller modermælkserstatning. Og af modermælkserstatning skal han indtil 12 måneders alderen have mindst 400ml dagligt for at hans jernbehov er dækket ind.
I juli, hvor han skal passes vil han aldersmæssigt være gammel nok til at få mere komælk og mad kan han jo få masser af ved siden af den mælk han kan drikke af en kop - så han kan således godt overleve at blive passet uden at blive ammet og vil også kunne få sit mælkebehov dækket.
Du fortæller at din dreng er meget glad for brystet og det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om det. Du skal også medtænke at du naturligt vil amme mindre og mindre i takt med at din dreng bliver ældre og at det derfor automatisk vil give dig lidt mere frihed. I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger ofte være nok og omkring 10 månedersalderen og frem mod et år vil 2 amninger være fint. Efter 1 års alderen kan man amme en gang dagligt, så længe både mor og barn har det godt med det.
Jeg siger ikke at du skal amme, men forsøger her at give dig lidt viden om hvordan det fungerer med amning, sikre din dreng hans mælkebehov osv. nu og i tiden frem.
Man kan diskutere hvorvidt det er relevant at få Christoffer til at begynde med flaske nu, hvor han har den alder han har. Flasken skal jo væk, når han bliver et år - det ...
... er således to kampe at tage inden for relativt kort tid. Du kan i stedet arbejde lidt på at få ham til at drikke mme af en kop - det vil han også kunne få, når han skal passes.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mme af kop
Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover en times tid
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Også gerne rester fra aftensmaden som godt kogte pastaskruer og små stykker frikadelle, ris med sovs eller hvad du nu har. Vand af kop
Puttes til middagslur med amning 13.30-14, trilles en tur i barnevogn.
Eftermiddag 15.30-16: En ½ bolle med smør, lidt ost, frisk frugt i hånden eller lidt frugtmos, vand af kop
Aften 18: Familiemad,- ris, pasta, kød, fisk, grøntsagsmos - sovs af forskellig slags. Der skal være moset mad og mad i stykker, vand eller mme af kop.
Evt. lidt frugtmos til dessert eller en godnatgrød, så du er sikker på at han er helt mæt.
Ammes og puttes til natten 19.30
Så for at svare på dine spørgsmål, så vil din dreng fint kunne klare sig med en plan som ser ud som ovenstående. Den næste amning du fjerne kan enten være tidlig morgen eller amningen inden middagslur - de to sidst amninger bør du bibeholde indtilvidere. Hvis du ønsker at stoppe amningerne helt, så bør du sikre dig at din dreng får min 400ml mme af kop eller flaske
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

