Brev:
Gid det bare er en fase

Kære Helen
Min vidunderlige søn har i en måneds tid forsøgt sig udi kravle /krybe kunsten, dog uden nogen form for resultat. Han mosler rundt, og i en uges tid har dette også stået på om natten. Så jeg er ved at være TRÆT langt ned i sokkeholderne.
Hans nætter er ganske urolige, han starter med at falde i søvn på ryggen (fordi jeg placerer ham sådan), og så virker det faktisk til, at resten af hans pølen rundt foregår i søvne.
Umiddelbart efter han er kommet ned og ligge får han vendt sig om på maven, men det virker ikke til at han egentligt er tilfreds med det, for han jamrer/skriger/græder højlydt, alt i mens han ormer rundt. Jeg får naturligvis vendt ham om til hans store protest, og kort tid efter gentager seancen sig. En "bigevinst" er endvidere, at han gylper / kaster aftensmaden op, når han ligger sådan.
Jeg forsøger at trøste ham, ae ham, holde ham lidt fast, sige shysh lige så stille ind i øret af ham, men det virker nærmest modsat. Nøj, hvor han skælder ud.. Sut vil han ikke have. I løbet af ...
... sådan en nat tager han kun få stræk, hvor han sover godt, resten minder mest om en råbe-brydekamp. På gode nætter sker dette kun 4-5 gange, og på de hårde holder jeg op med at tælle, når jeg har været vågen 8-9 gange. Det skal lige tilføjes, at han ikke kun vender sig om natten, det er også når han sover lur i sin barnevogn.
Kan jeg i øvrigt vente med at sele ham dér, så længe det dersens betræk er knappet ned over der hvor han sover? Nogle gange synes jeg også, at han ligner én der har mareridt (?) Har du gode forslag til, hvordan jeg beroliger ham?
Altså, det er selvfølgelig fint, at han gerne vil bruge sin krop, - hvilket han også får lov til i hverdagen, men jeg må indrømme, at jeg håber at han snart knækker kravlekoden, så han kan komme rundt og få brugt endnu mere energi, så han kan sove sødt om natten (hvis det er dét der skal til). Men jeg håber på, at du kan fortælle mig, at det er en fase, og at den forhåbentlig er kortvarig, for lige nu synes jeg det er ret så synd for os begge...
Med venlig hilsen
Berit
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.