Annonce

Annonce

Svar: Gid det bare er en fase


30. april 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Berit

Det lyder bestemt som om at din dreng lige nu gennemgår en stor udvikling og især bruger sig selv meget fysisk. Derfor er det et eller andet sted en fase, I skal igennem, hvor han på sigt forhåbentlig får lidt mere ro omkring sig.

Da han er så godt med motorisk som han er, så skal du være opmærksom på at han for det første skal have sele på i sin barnevogn - men derudover skal du også være opmærksom på at han bruger rigtig meget energi og derfor kan have behov for lidt ekstra mad i løbet af dagen. Jeg ved at dreng er født lidt før tid, men på trods af dette, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis du kunne give ham alderssvarende mad. Jeg er ikke helt klar over om du fortsat ammer, eller om du er begyndt at supplere med en flaske, men jeg går ud fra at du fortsat ammer og min plan tager udgangspunkt i det.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Amning

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop

Puttes til formiddagslur med amning ca 10

Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, brødskorper, agurkestænger i hånden, vand af kop

Puttes til middagslur med amning ca 13.30

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og evt. amning

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere familiemad, vand af kop

Ammes eller tilbydes evt. en flaske inden natten og puttes mellem 19-20

Sen aften 23/24: Amning

Jeg nævner ovenstående fordi du skal være sikker på at hans natlige uro ikke skyldes sult ...


Annonce

... eller øget behov for mælk.

Du skal også være opmærksom på at hans natlige uro, gråd og jamren ikke skyldes smerter. Det kan være smerter på grund af tandfrembrud eller smerter fra ørerne.

Og så skal du naturligvis sikre dig at han bliver bevæget og får brugt sig selv godt i løbet af dagen, både fysisk og mentalt. Så han bliver træt på flere planer:o)

Du må finde ud af om han har behov for at kunne trille omkring, - det er helt okay, hvis han triller rundt og bedre finder roen på maven - sådan er der nogle børn der har det. Og når han er så mobil som han er, så sker der ikke noget ved at lade ham ligge på maven, hvis det er rarere for ham. Så kan du stå ved ham, lade dine hænder give ro på hans krop, få ham til at slappe af ved at stryge ham beroligende på ryggen osv.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det kan også være at han har behov for at få et tæppe eller lignende omkring sig, så han bliver mere svøbt, fordi det hjælper ham til at holde fysisk sammen på sig selv. Ligesom man gør til de små børn.

Du må altså prøve at vurdere, hvad der mon passer bedst.

Og så skal du naturligvis sikre dig at han sover som han har behov for om dagen, da dagssøvnen og spiller ind på nattesøvnen og tidspunktet for putning. Søvnen og tidspunkter kan du få en idé om via planen jeg har sendt dig.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Det er ganske givet en fase, men jeg kan ikke lov dig at den er kortvarig. De fleste børn begynder ikke kravle rigtigt før de er 8-9 måneder gamle - udelukkes kan det dog ikke, jeg kender en lille pige som kravlede da hun var 5½-6 måneder gammel, så det sker...

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce