Annonce

Annonce

Brev:

Mad til præmature tvillinger


30. april 2008

Alder:
7 mdr.

Mad til præmature tvillinger

Hej Helen

Hvor er det fantastisk med en sundhedsplejerske på nettet.

Jeg er så heldig at jeg for 7 mdr. siden blev mor til to dejlige drenge født 5 uger før tid (fødselsvægt A 2155 og B 1755 nu A 8600 og B 7600)

Jeg har hele tiden fået at vide, at jeg mht mad skal regne med at de er en måned bagud. Er det noget jeg generelt skal blive ved med, eller kan jeg fodre dem, nu hvor de er godt igang med skemaden, som om de var født til tiden?

De startede med majs- og hirsegrød med frugtmos for ca. 2 mdr siden. Jeg har ikke givet dem risgrød og bananmos af hensyn til deres maver. De har fået Lactulose uafbrudt siden de var 3 uger. Det har dog aldrig virket rigtig godt. B kan nu selv klare at komme af med afføringen med 6-8 ml/døgn. Ikke altid hver dag, men i hvert fald hver anden dag. A er i samråd med lægen oppe på 15 ml/døgn, men kan stadig ikke selv komme af med det uden stimulering med termometer.

Jeg håbede det blev bedre, da jeg for 14 dage siden begyndte at give dem havregrød og øllebrød. Men der er ingen forandring hos A. Det er indenfor de seneste 14 dage at B er begyndt at klare det selv.

Kan det have noget med portionsstørrelserne at gøre?
De har indtil idag spist to måltider skemad. Grød med frugtmos om formiddagen og kartoffelmos og øllebrød til aftensmad.
Det er dog ikke altid de spiser lige godt. På en god dag spiser de ca. 1-1½ dl hver pr. måltid.

A spiser bedst om formiddagen hvor B måske spiser ½-1 dl omvendt om aftenen. Det virker ikke som om det er mangel på sult, da de gerne tømmer en flaske bagefter. De drikker desuden vand af kop sammen med maden. Det virker dog som om at de helst vil have ...


Annonce

... vandet, hvis de får lov til at drikke under selve måltidet, måske fordi de synes det er sjovt at drikke.
De spiser på samme tid. Også i dagtimerne hvor jeg er alene, da den ene ellers ligger og skriger på gulvet og forstyrrer ham der spiser. Så de sidder i højstole foran mig.

Jeg prøvede idag at indføre et tredje måltid havregrød med jordbærmos til morgenmad. B spiste en lille dl, A spiste 3 mundfulde. Derefter spiste de tilsvarende mindre til frokost og aftensmad.

Udover skemaden får de 5 (nogle gange 6) flasker á 150-200 ml MME (blå allomin). Prøvede i en lang periode grøn allomin for deres maver, men det gjorde nærmest mere skade end gavn.

Jeg har en idé om, at deres maver kunne få det bedre med nogle flere kostfibre, både fra grød og mos. Hvis du er enig, har du så et forslag til hvad og hvormeget jeg kan give dem, og hvornår?

De vågner typisk kl. 6.00, og bliver puttet til natten kl. 19.00. Derefter sover de til ved 3-4 tiden hvor de får en flaske. Herefter bruger jeg ca. 45 min på at få dem til at sove igen. I løbet af dagen sover de (hvis jeg er heldig) 1 time om formiddagen og eftermiddagen. Og som regel også en lille lur på ca. ½ time sidst på eftermiddagen.

Hvordan kunne en god hverdag evt. se ud for os, mht. mad og søvn? Personligt er jeg ret træt af det der natcirkus. Kan man mon håbe at det snart kunne være slut? Det er ikke så meget det med flasken mere det med at få dem til at sove igen. Vi har mørklægning i soveværelset, så det burde ikke være den smule lys der trænger igennem.

Jeg håber du kan finde hoved og hale i det hele og at du kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen
En stolt men træt tvillingemor!

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce