Annonce

Annonce

Brev:

Aften- og natteuro


4. maj 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Aften- og natteuro

Kære Helen

Tak for dit seneste svar – det hjælper helt sikkert at få at vide, at dét, man gør, er godt nok. Jeg fik også en snak om søvn i dagtimerne med min mødregruppe, og det viste sig, at de fleste af ungerne faktisk kun sover 1-1½ time to gange om dagen. Og på én eller anden måde er det også rart at få at vide, at ens barn ikke er det eneste, der byder på udfordringer og giver hovedbrud...! (som førstegangsforældre kan man jo ofte føle, at alle andre børn er meget lettere end ens eget).

Efter jeg skrev til dig sidst, besluttede jeg mig for, at prøve at lægge Sebastian til at sove i barnevognen, uden at gå med ham, og det fungerer faktisk rigtig godt. Han ligger måske og pludrer lidt, og skal nogle gange vugges et par minutter, men falder så fint i søvn, og sover ca. 5 kvarter både formiddag og eftermiddag, nogle gange lidt mere, så det er jo bedre end 3 kvarter...

Det er også lykkedes et par få gange at få ham til at falde i søvn om aftenen uden at svøbe ham, og han har så sovet fint hele natten.

Men... inden for den sidste uge er der så opstået en ny udfordring; Sebastian er blevet umådelig svær at få til at falde til ro om aftenen.

Jeg giver dig lige en beskrivelse af vores eftermiddag/aften:

Ca. kl. 15 vågner Sebastian, vi leger og hygger, og ved 16-tiden får han sin eftermiddagsmad + vand.
Vi går som regel en eftermiddagstur, er hjemme ved 17-tiden og går i gang med at lave aftensmad, Sebastian er oftest ”med”, mens han ligger på køkkengulvet.

Vi spiser ved 18-tiden, Sebastian spiser igen godt, og er holdt op med at spytte maden ud, efter maden hygger vi igen, og ved 19.30 tiden får Sebastian nattøj på. Jeg er begyndt at give ham noget frugt (mest banan) og et glas mælk som en del af aftenritualet. Herefter D-vitamin og tandbørstning.

Omkring kl. ...


Annonce

... 19.30-20 viser Sebastian træthedstegn (gnider sig i øjnene, gaber og er ”pjevset), og det er så tid til at komme i seng.
Jeg lægger svøbet omkring hans ben (ikke stramt), da svøberiet er en så stor del af hans putteritual, og derefter lægges han i tremmesengen, får sin sut og nussekluden. Jeg aer ham, holder ham i hænderne, taler beroligende til ham osv, men han kan slet ikke falde til ro og bliver mere og mere urolig og utilfreds. Vi prøver at gå til og fra, men det har slet ingen effekt. Uroen optrappes, det samme gør gråden, og det ender med, at vi tager ham op igen efter ca. 15-20 minutter.

Herefter er Sebastian oppe i ca. 10 minutter, hvor vi prøver at få ham til at slappe af igen. Så bliver han svøbt helt og lagt i seng igen. Efter lidt brok overgiver han sig som regel til søvnen, men de næste par timer sover han ret uroligt, og reagerer på mange lyde (hans værelse ligger lige op til stuen, og desuden har han vindue ud til en gade med ret meget støj. Lyd-overfølsomheden gør, at vi holder vores stemmer i et lavt toneleje, og fjernsynet kører stort set uden lyd, hvilket jo ikke er holdbart på længere sigt.

Ved 23-tiden vågner Sebastian og får sin flaske vælling. De sidste par aftner har han ikke ville have så meget, måske 100 ml.

Herefter igen noget uro, nogle gange en halv time, herefter falder Sebastian i søvn. De sidste par nætter har han sovet uroligt, og jeg har været oppe hos ham et par gange, givet ham sutten, nusset ham osv. Når jeg forlader hans værelse (med MEGET knirkende gulvbrædder), begynder han at græde højt, men falder så hurtigt til ro igen.

Mit spørgsmål er altså, hvordan vi gør aften- og natsituationen bedre, og undgår eller formindsker al den uro? Nu er vi jo tilbage til svøberiet igen, hvilket er ret frustrende.

Med venlig hilsen
Sebastians forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce