Brev:
Aften- og natteuro
Kære Helen
Tak for dit seneste svar – det hjælper helt sikkert at få at vide, at dét, man gør, er godt nok. Jeg fik også en snak om søvn i dagtimerne med min mødregruppe, og det viste sig, at de fleste af ungerne faktisk kun sover 1-1½ time to gange om dagen. Og på én eller anden måde er det også rart at få at vide, at ens barn ikke er det eneste, der byder på udfordringer og giver hovedbrud...! (som førstegangsforældre kan man jo ofte føle, at alle andre børn er meget lettere end ens eget).
Efter jeg skrev til dig sidst, besluttede jeg mig for, at prøve at lægge Sebastian til at sove i barnevognen, uden at gå med ham, og det fungerer faktisk rigtig godt. Han ligger måske og pludrer lidt, og skal nogle gange vugges et par minutter, men falder så fint i søvn, og sover ca. 5 kvarter både formiddag og eftermiddag, nogle gange lidt mere, så det er jo bedre end 3 kvarter...
Det er også lykkedes et par få gange at få ham til at falde i søvn om aftenen uden at svøbe ham, og han har så sovet fint hele natten.
Men... inden for den sidste uge er der så opstået en ny udfordring; Sebastian er blevet umådelig svær at få til at falde til ro om aftenen.
Jeg giver dig lige en beskrivelse af vores eftermiddag/aften:
Ca. kl. 15 vågner Sebastian, vi leger og hygger, og ved 16-tiden får han sin eftermiddagsmad + vand.
Vi går som regel en eftermiddagstur, er hjemme ved 17-tiden og går i gang med at lave aftensmad, Sebastian er oftest ”med”, mens han ligger på køkkengulvet.
Vi spiser ved 18-tiden, Sebastian spiser igen godt, og er holdt op med at spytte maden ud, efter maden hygger vi igen, og ved 19.30 tiden får Sebastian nattøj på. Jeg er begyndt at give ham noget frugt (mest banan) og et glas mælk som en del af aftenritualet. Herefter D-vitamin og tandbørstning.
Omkring kl. ...
... 19.30-20 viser Sebastian træthedstegn (gnider sig i øjnene, gaber og er ”pjevset), og det er så tid til at komme i seng.
Jeg lægger svøbet omkring hans ben (ikke stramt), da svøberiet er en så stor del af hans putteritual, og derefter lægges han i tremmesengen, får sin sut og nussekluden. Jeg aer ham, holder ham i hænderne, taler beroligende til ham osv, men han kan slet ikke falde til ro og bliver mere og mere urolig og utilfreds. Vi prøver at gå til og fra, men det har slet ingen effekt. Uroen optrappes, det samme gør gråden, og det ender med, at vi tager ham op igen efter ca. 15-20 minutter.
Herefter er Sebastian oppe i ca. 10 minutter, hvor vi prøver at få ham til at slappe af igen. Så bliver han svøbt helt og lagt i seng igen. Efter lidt brok overgiver han sig som regel til søvnen, men de næste par timer sover han ret uroligt, og reagerer på mange lyde (hans værelse ligger lige op til stuen, og desuden har han vindue ud til en gade med ret meget støj. Lyd-overfølsomheden gør, at vi holder vores stemmer i et lavt toneleje, og fjernsynet kører stort set uden lyd, hvilket jo ikke er holdbart på længere sigt.
Ved 23-tiden vågner Sebastian og får sin flaske vælling. De sidste par aftner har han ikke ville have så meget, måske 100 ml.
Herefter igen noget uro, nogle gange en halv time, herefter falder Sebastian i søvn. De sidste par nætter har han sovet uroligt, og jeg har været oppe hos ham et par gange, givet ham sutten, nusset ham osv. Når jeg forlader hans værelse (med MEGET knirkende gulvbrædder), begynder han at græde højt, men falder så hurtigt til ro igen.
Mit spørgsmål er altså, hvordan vi gør aften- og natsituationen bedre, og undgår eller formindsker al den uro? Nu er vi jo tilbage til svøberiet igen, hvilket er ret frustrende.
Med venlig hilsen
Sebastians forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.