Svar: Manglende væske
Kære Bella
Det er rigtig dejligt at din dreng er glad for grød og mos og du skal naturligvis fortsat bruge mme i den mad du laver til ham, så han via skemaden også sikres lidt ekstra energi.
Men derudover tænker jeg at du skal være opmærksom på hvor meget skemad han spiser. Du skriver ikke hvor store portioner han indtager, men det er klart at jo større mængde skemad han spiser, jo mindre mælk vil han naturligt have behov for. Og 300lm er i underkanten af hvad der er hans behov...
Hvis han kan spise næsten 2 dl grød eller mos kan det således være bedre kun at give ham 1 dl og så følge efter med en flaske med 100ml - i maven giver det mængde mæssigt det samme, men samlet set kan det være bedre for ham på denne måde.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme, sover videre
Morgen 8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes ...
... til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden.
Puttes til middagslur med en flaske mme ca kl. 13
Eftermiddag 16: Flaske med mme, lidt frisk frugt i hånden, evt. lidt frugtmos. (jeg synes du skal prioritere flaske med mme fremfor grød på dette tidspunkt).
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i familiens mad. Ris med sovs, mad som smager af noget, kogte blomkål og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme kl. 19-20
Sen aften 23/24: Flaske med mme, kan evt. drikke den i søvne.
Jeg håber ovenstående giver dig en idé til hvordan du kan komme videre og sikre din dreng lidt mere mælk. Det er godt og rigtig vigtigt at du giver ham jerntilskud, hvis ikke han drikker mindst 400ml mme dagligt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

