Svar: Søvn uden bryst om natten - og mælk nok
Kære Anne
Det er altid svært at vide, hvor meget mælk barnet egentlig får når man ammer og en udmalkning kan naturligvis godt give en rettesnor, det er dog ikke et sandt billede man får.
For det første varierer din mælkemængde dagen igennem - du vil således naturligt ofte have meget mere mælk om morgenen og først på dagen end du vil have om aftenen. Samtidig vil man med en brystpumpe ikke kunne arbejde med og stimulere brystet helt så godt, som et barn vil kunne gøre og sandsynligheden for at din datter får mere mælk ud af brystet når hun spiser ved dig, end du får ud med en brystpumpe er derfor stor.
Det er også sådan at børn der ammes ofte spiser lidt hyppigere end børn der får modermælkserstatning. Man må således regne med at når man ammer, så er man lidt mere på i løbet af dagen og aftenen end hvis man giver flaske. Et barn der bliver ammet, kan således godt have lidt mere behov for en ekstra amning, for at få sit mælkebehov og tørstbehov dækket.
I forhold til din datters alder må det dog nu godt kunne forventes at hun sover natten igennem - det vil sige mellem 5-7 timer uden at få mælk. Altså sover f.eks fra kl. 23/24-05/06. Men det betyder jo naturligvis ikke at hun ikke kan vågne alligevel - det betyder bare at hun i dette tidsrum skal lære at sove uden at få mælk.
I stedet kan hun få en tår vand, hjælpes med at skifte stilling, blive lagt rigtigt igen (børn i den alder har ofte en motorisk uro og vågner ved at de har fået lagt sig uhensigtsmæssigt), kærtegnes, holdes i hånden, beroliges osv.
Hvis hun er nødt til at få brystet, så kan løsningen være at tilbyde brystet kortvarigt, ...
... lade hende die lidt, få roen og så trække brystet ud af munden igen. Hun får altså brystet som hun beder om og som giver hende tryghed, men stille og roligt skal du altså forsøge at lirke brystvorten ud af munden på hende. Søger hun det igen, må hun have det igen, men kun for en kort tid, så skal brystet lirkes ud af munden igen.
Samtidig med dette, skal hun have en anden form for beroligelse. Det kan være at holde hendes hånd, stryge hende over håret, vugge hende blidt på hoften (hvis I ligger ned sammen), eller et stille 'ssy/ssåå'. Det er tanken at din datter så stille og roligt vil kunne finde roen ved dette og kunne undvære brystet helt. Du vil altså på sigt kunne nøjes med dine kærtegn og beroligende ord.
Det kan, som du også er inde på være en god idé at lade far tage over. Far kan jo af god grund ikke amme og forbindes ikke med dette, men kan give masser af kærtegn, fysisk kontakt og nærhed. Derfor kan det være en god idé at lade far tage over om natten for at komme helt væk fra brystet.
Nogle børn er i denne alder meget tryghedssøgende og det bliver mere, jo mere selvstændig og aktivt motorisk udfordrende barnet bliver (begynder at kravle). De har i denne alder ekstra meget behov for fysisk kontakt og derfor hjælper det nogle gange at lægge en madras på gulvet og putte sig med barnet... Hvis man er sikker på at hun ikke behøver mælken og man er helt tilrådighed, kan give alt det hun behøver af nærhed og kontakt, så kan man som forældre nok bedre klare det:o)
Måske skal I arbejde på at undvære natamning i pinsen..
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.