Brev:
Nægter at spise grønsagsmos

Hej Helen
Ja så fik jeg altså lige brug for at skrive igen. Jeg har Viktor på 6½ måned som er 70 cm lang og vejer 9 kg, og som er en glad dreng som trives i det store hele.
Da han var 5 mdr. begyndte jeg at give ham risgrød og vand af kop, dette var svært i starten, så jeg puttede lidt frugtmos ovenpå, og så gik det bedre. Jeg prøvede osse med kartoffel og gulerodsmos, men han åbnede ikke munden når jeg ville give ham dette, det var kun risgrøden. Idag 1½ måned sidder jeg efterhånden lidt fortvivlet for mit barn vil kun spise risgrød/hirsegrød med frugtmos, og når jeg kommer med grøntsagsmos så er hans mund lukket med 7 segl, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Mine 2 andre store børn har spist det, og jeg er bange for han ikke får de grønsager han ...
... skal have.
Jeg har læst i mad til spædbørn og småbørn, men er tvivl om hvordan jeg kommer videre.
Sådan ser vores dag ud for tiden
06.00 flaske ca 200ml
9.45 flaske ca 150ml
13.00 risgrød på 2½ dl sødmælk og vand
15.30 flaske og lidt frugtmos
18.00 hirsegrød på modermælkserstatning og vand til.
20.00 flaske ca 100ml
og sover så hele natten til kl 06.00 hvor vi alle skal op, og får så sin flaske.
Men kan du ikke skrive hvordan hans dag ser ud i forhold til mad, og hvordan kommer jeg videre forhold til mad.
Skal han have jern ?
Hvor meget modermælkserstatning skal han have i døgnet?
Skal jeg stadig skolde sutteflasker/sutter? Hvor længe endnu?
Det var en masse spørgsmål, og jeg håber du kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen fra Charlotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire