Annonce

Annonce

Svar: Tanker op hele tiden


5. maj 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Enarmede Louise

Når man kun er 2 måneder gammel og præsterer at sove 5-7 timer om natten, så er man nødt til at tanke op på andre tidspunkter og det vil meget naturligt være om aftenen og om formiddagen... Det vil sandsynligvis ændre sig lidt i takt med at din datter bliver ældre.

Det er sådan at mælken om aftenen ikke er så vandholdig, volumen er mindre og det er derfor helt naturligt at hun aftenen igennem spiser meget hyppigt og går sent i seng. Ved at gøre dette får hun masser af meget fed, meget tung mælk, som ligger godt i maven og det giver hende roen til at sove bedre, når hun så endelig falder i søvn.

Når hun vågner om morgenen er hun naturligvis sulten og vil have behov for at spise godt. Det vil også være normalt at hun vil søge brystet hyppigere i løbet af formiddagen. Men du skal naturligvis forsøge at finde ud af, hvad det handler om. For på den ene side skal hun jo ikke overspise, så det hele bliver gylpet op igen og på den anden side, skal hun naturligvis også fyldes op igen, hvis hun gylper al maden op.

Bruger hun sut? Ellers må du prøve at lære hende det. Det kunne være en rigtig god idé at forsøge med en sut i løbet af dagtimerne. Når hun har spist godt hos dig og du er sikker på at hun ikke burde være mere sulten, så prøv at give hende en sut. Det at sutte vil hjælpe maden videre igennem systemet uden at der kommer ...


Annonce

... mere derned og det er vigtigt at det meste går gennem maven og ikke retur som gylp.

Med hensyn til at forebygge lejringsbetinget skævhed af kraniet, så er det nødvendigt at du drejer din datters ansigt, når hun sover. Både for at hun ikke skal blive flad i nakken, men også for at hun kan komme af med gylpen, hvis hun gylper.

Hvis hun er skæv i den ene side af hovedet, så skal hun altså lægges med hovedet til modsatte side og det kan være fornuftigt nok at lægge en stofble eller andet ved hovedet, så hun holder sit hoved der, hvor du gerne vil have det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Derudover skal du sørge for at hun ligger så meget på maven som muligt, når hun er vågen. Det er kun i maveliggende stilling at du helt undgår pres på hendes hoved og det er rigtig vigtigt. Det er også vigtigt at du forsøger at bære hende på den arm, hvor hun ikke presser 'den flade side' af hovedet ind mod din krop, ligesom du skal være opmærksom på hvordan du sidder med hende, når du ammer osv. Presset eller trykket på hovedet skal altså så vidt muligt fjernes.

Det er også helt rigtigt at hænge legetøj og lignende op så hun 'tvinges' til at se til den ønskede side. Ligesom det også er en god idé at vende hende modsat i sengen, hvis hun har en tendens til at ville kigge mere til den ene side end til den anden.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce