Brev:
Talefejl, rim, remser og sang

Hej,
Denne gang er det hverken søvn mad eller noget andet problematisk, for det går bare derudaf. Elias har for første gang i en længere periode veludhvilede forældre, som igen har fået tid til også at være par og ikke bare forældre...dejligt og tiltrængt.
Mit spørgsmål går på sproget. Han taler rigtig godt både vi og andre kan forstå ham. Han danner efterhånden ret lange sætninger og fortæller i vuggestuen og til folk vi møder, hvad han har lavet i sidste weekend eller til damen i butikken at man skal holde mor i hånden, fordi bilerne er farlige og man skal passe på...
Det er sjovt at høre hvordan et ord danner betydning for ham og hvordan han forsøger at forstå og bruge det i den rigtige sammenhæng. Eks.vis sagde jeg undskyld til ham, fordi jeg kom til at råbe lidt højt af ham, da jeg stod midt i madlavningen, og han ville egentligt bare hjælpe. Efterfølgende sagde han ordet mange gange og da jeg gav ham en agurkskive sagde han undskyld. Så forklarede jeg ham ordet ved at sige, at mor havde sagt undskyld fordi, jeg havde råbt højt af ham og at det ikke var min mening at gøre ham ked af det.
Dagen efter havde han sagt undskyld og givet knus flere gange i løbet af dagen til en pige i vuggestuen, der var lidt ...
... trist og ked af det den dag, hvilket han ingen andel havde i.
Idag tabte han sin dukke, også kigger han på den og sige av ked af det? såhh undsyld ikke vilje..
Så det er jo bare rigtig godt, men det der undrer er, at ord han før har kunnet sige helt fejlfrit, nu bliver med talefejl. Mus bliver til min mul, løve til løbe, be' om til bimmer, navne på legekamerater bliver også sagt anderledes.
Han synger meget, både genkendelige sange m. fagter, men også volapyk og det er tydeligt at han eksperimentere med ordene. Eks. babubualualuaaaaaa osv. han råber også meget for tiden.
Førhen har vi fornemmet, at selvom vi ikke har forstået det han har sagt, har der været en mening bag. Nu virker det tit til bare at være en talestrøm uden meningen.
Er det "normalt"? Er det talefejl eller er det bare eksperimenterende med ordene?
Talefejl eller ej, så er det en fantastisk tid, og herligt at blive mødt af sin dreng i døren som siger hej trold og giver et fantastisk vådt kys og når man putter elser dig mor, månen passe på dig, sov godt!!! og afskeden i vuggestuen er farvel og tak for i dag.
Så kan det godt være man føler man har irettesat og skældet meget ud, men det andet hører han da også:-)
Ser frem til dit svar.
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.