Svar: Mælk til mælkefrit barn?
Hej med dig
Med den alder din datter har, så vil det være rigtig godt, hvis du kan få hende til at spise hos dig 4 gange dagligt. På den måde er du sikker på at hun får sit mælkebehov dækket. I 8-9 måneders alderen vil du kunne nøjes med at amme hende 3 gange dagligt og efter 10 måneders alderen vil du sandsynligvis kunne skære ned til to.
Det er ikke rigtigt at jeg skal anbefale komælk til børn, det kommer jo fuldstændig an på hvad situationen er ...:o) Til et barn med mælkeallergi vil jeg jo aldrig anbefale komælk, men netop nutramigen eller profylac. Det er korrekt at disse mælketyper også er baseret på komælk. Men når man har mælkeallergi, så reagerer man på proteinerne i mælken og i de specielle erstatninger er proteiner blevet spaltet, så næsten alle børn med mælkeallergi kan tåle dem.
Alternativet til brystmælk, hvis der er tale om mælkeallergi er altså nutramigen eller profylac. Ellers er det en god idé at tilbyde barnet calcium og dette ordineres normalt af lægen.
Man siger normalt at børn efter 9 måneders alderen kan tilbydes større mængder komælk og at man i denne alder derfor kan begynde at give barnet en portion tykmælk eller lignende i stedet for f.eks. en eftermiddagsamning. Det vil også være udmærket at tilbyde jeres datter lidt sødmælk af en kop og lade mælk, ost og lignende indgå som en naturlig del af madlavningen.
Hvis det viser sig at barnet har mælkeallergi, så vil man med mellemrum provokere barnet. Det betyder at efter en periode uden mælk er det vigtigt at finde ud af, om dit barn stadig har mælkeallergi, eller om det nu kan tåle mælk. Det undersøges
ved en provokation, hvor barnet får lidt mælk. Og normalt foregår provokationen hos lægen eller på børneafdelingen, så man kan behandle barnet, hvis der kommer en voldsom reaktion.
Hvis provokationen viser, at barnet stadig ikke tåler mælk, så anbefaler man at der går mellem 6-12 måneder, før man forsøger at provokere igen. Det er tit svært for forældre at gennemgår en provokation. I den periode, hvor barnet ikke har fået mælk, har barnet jo haft det så godt. ...
... Men sundhedsstyrelsen anbefaler at man gør det, fordi hvis barnet kan tåle mælk, så skal man ikke fastholde det på en diæt uden mælk.
Det er især på grund af calcium og fedtindholdet at mælk anbefales til børn. Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en virkning. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikkemælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv.
Hvis I beslutter at jeres datter ikke skal have mælk, så er det altså en god idé at tilbyde hende ekstra calcium, som I også har overvejet. Det er dog ikke sådan at man bare kan give barnet en masse ekstra calcium, for et for højt et indtag har negativ effekt på jernoptagelsen. Jern er særligt vigtigt for barnets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Det er derfor nødt til at være en balance at få tilført barnet det, som er nødvendigt af forskellige vitaminer og mineraler og altså også calcium.
Det er altså i praksis nemmere at tilbyde barnet mælk ..
Jeres datters mælkeindtag bør med den alder hun har ligge mellem 600-750ml mælk dagligt, jeg synes ikke hun skal have mindre end det. Som sagt vil det være godt med 4 amninger på nuværende tidspunkt - tidlig morgen, eftermiddag, puttes til natten og sen aften - vil således være nok.
I kan naturligvis tale med lægen om at få en henvisning til en diætist, men i første omgang var det nok mere relevant at få en henvisning til en læge som kunne allergiudrede jeres datter og finde ud af om det er mælk hun ikke tåler, eller evt. noget andet... :o)
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.