Brev:
Vi er gået igang med skemad og kører på 3. uge nu

Hej Helen,
Vores datter er nu 4 1/2 mdr. Vejer omkring 7 kg og er ca. 66 cm lang.
Vi er gået igang med skemad og kører på 3. uge nu. Det går faktisk meget fint, men der popper løbende spørgsmål op som jeg håber du vil hjælpe med.
Hun får risgrød eller majsgrød, enten med banan eller æblemos til frokost og kartoffelmos med grøntsager (gulerødder, broccoli eller squash) til aften. De sidste par dage har hun dog fået grød til frokost og aftensmad (synes hun blev lidt for tvær med grøntsagerne), men jeg vil starte igen med kartoffelmosen, så hun lige kan vænne sig til den.
Det skal lige nævnes at jeg ikke ammer mere, hun får udelukkende flaske med Allomin 2.
En typisk dag:
vågner kl. 6 - hygger i sengen til 6.30
får nogen gange flaske inden hun puttes til formiddagslur, men spiser max 100, hvis hun overhovedet vil spise
er hurtig træt og sover formiddagslur ved 8.00 tiden - sover her i 1 1/2 time.
hun får grød med frugtmos (spiser ca. 1/2 dl) ved 11 tiden
flaske med MME (200 ml.) ved 14 tiden
flaske med MME (200 ml.) ved 16 tiden
kartoffelmos med grøntsager (spiser næsten 1/2 dl) omkring 17.30
godnatflaske (200 ml.) ved 19.30 tiden
en flaske (200 ml.) omkring midnat eller ved 2 tiden
sover så ...
... videre til kl 6
Vi laver altid flaskerne med 200 ml, så vi ved der er nok, jeg er bare lidt nervøs for om hun får mælk nok. Det er næsten 100% sikker hun drikker det hele når hun skal puttes og om natten. De andre par gange blir det som regel ik til mere end 100 eller 130 ml. hver gang. Vi har prøvet at gi hende flaske om morgenen, men hun vil ikke rigtig have noget.
Kan vi ændre på noget af det, så hun måske vil spise mere om dagen? Vi prøver med flaske efter frokost og aftensmad, men hun er ikke interesseret.
Mit næste spørgsmål er hvornår er det optimalt at begynde at tilbyde hende morgenmad? Ville det være passende at prøve med dette om morgenen i stedet for MME, ved 7 tiden?
Skal man passe på med at variere kosten for meget på dette tidspunkt og holde sig til en eller to bestemte slags grød og kartoffelmos med nogle bestemte slags grøntsager. Måske er det fordi man selv synes det virker ensformigt med den samme kost i længere tid.
Mht. grødens tykkelse, hvornår begynder man at vænne hende til at der er lidt klumper i f.eks. kartoffelmosen?
Puha håber det er til at finde rede i mine spørgsmål.
Hun er nu en glad og frisk pige der lige har fået hendes første tand (en stolt mor)
Med venlig hilsen
Helle
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.