Svar: Vi er gået igang med skemad og kører på 3. uge nu
Kære Helle
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden og planen du sender ser umiddelbart fin ud. Det ser ud som om at din datter får 5-6 flasker i døgnet. Jeg er lidt i tvivl om hun får flaske kl. 06 - hvis hun ikke får flaske tidlig morgen, når hun vågner, vil det være en god idé... Jeg kan se du skriver at I prøver, men at hun ikke rigtigt vil have noget ... men hvis hun ikke har fået mælk siden kl. 24 eller 02, så burde hun jo umiddelbart have behov ... Kan hun ikke få flasken med det samme hun vågner og imens hun stadig ligger i sengen? Ved siden af sine 5-6 flasker i døgnet får hun så to måltider skemad. Det burde være nok til at dække hendes behov.
Det er vigtigt at du fortsat ikke tilbyder hende for store mængder skemad, at holde indtaget på ½ dl. er fint - max 3/4 dl. 2 x daglig indtil videre. Dette simpelthen fordi hun ikke er ældre end hun er og der skal fortsat være plads til mælken.
Det vil være passende at bibeholde 2 måltider dagligt den næste 1½ måneds tid, ofte behøver børn først 3 måltider skemad dagligt når de er omkring 6 måneder gamle. Det er altså først omkring dette tidspunkt at du skal begynde at introducere et Morgenmad/formiddagsmåltid. Indtil da har hun fortsat behov for at starte dagen med mælk (og ofte også til den tid - den tidlige morgenflaske kl 06 hænger ofte ved længe:o))
At tilbyde hende morgenmad kl. 07 synes jeg er lidt problematisk i forhold til at hun ikke er ældre. Det er nemlig vigtigt at mælken fortsat udgøre en noget større del af hendes indtag i forhold til skemad. Hvis I allerede nu begynder at tilbyde hende skemåltid nr 3, så tænker jeg at det naturligt må skære hendes mælkeindtag yderligere ned og det vil være uhensigtsmæssigt.
For at vurdere om hun får nok mælk, så skal I naturligvis også se på hvordan hun tisser. Det er vigtigt at hun stadig har tunge ...
... tissebleer og at urinen er klar og ikke koncentreret. I skal naturligvis tilbyde hende vand sammen med skemaden, så hun får lidt ekstra væske den vej. Hvis hun tisser som hun skal, maven fungere godt osv. så må I tro på at hun tager hvad hun har behov for og det er fint at I altid forsøger at tilbyde hende lidt ekstra i flasken, så I er sikker på at hun kan drikke sit behov.
Med hensyn til grovhed og struktur i maden så er det i første omgang nok at forsøge med lidt hirsegrød eller boghvedegrød som er lavet på flager og dermed lidt mere fnugget i konsistensen sammenlignet med risgrød og majsgrød, der er lavet på mel. I 6 måneders alderen begynder man at komme lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen og det er her med til at give en lille smule mere struktur i mosen. Først i 7 måneders alderen begynder man at mose grøntsagerne mere med en gaffel, så det hele blive altså langsomt grovere og grovere.
Du kan altså variere kosten ved at skifte mellem ris, majs, hirse og boghvede grød og så variere mosen du kommer på som topping. Du bør fortsat tilbyde kogt frugtmos eller bærmos og pas på med banan som kan virke lidt forstoppende på nogle børn:o) Du kan også så små forsøge dig med lidt grøntsagsmos og her starte med de lidt mildere grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål og broccoli.
Du skal tænke på at din datter i en lang periode kun har fået mælk og for hende er der utroligt mange smagsstimuli i at blive tilbudt forskellige typer grød og frugtmos samt lidt grøntsagsmos. Samtidig med at hun skal vende sig til at spise mad med ske, vende sig til konsistens, spise imens man sidder op og ikke ligger ned, øve sig mundmotorisk osv. osv. Så selvom det for dig virker meget ensformigt, så er det for din datter et kæmpe bombardement af smags og sanseindtryk:o)
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

