Annonce

Annonce

Svar: Modermælkserstatning, hvor meget og hvor tit?


7. maj 2008

Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Bella

Det er rigtigt at din dreng har taget fint på og derfor lyder det som om at han trives rigtig godt med flaske og modermælkserstatning... Du fortæller at du har givet ham 7-8 måltider i døgnet og at han med dette nogle gange har kunne sove et længere stræk på 5 timer. Det synes jeg lyder helt okay.

Så fortæller du at lægen har sagt at din dreng skal spise hver 4 time og indtage en større mængde af gangen og at det betyder, at du nu er nødt til nogle gange at vække ham for at give ham mad...

Min umiddelbare tanke er at han jo stadig er så lille at han skal have lov til at selvregulere. Jeg tænker også at det er helt naturligt at han, hvis han sover et stræk på 5 timer (hvilket er dejligt, især hvis det er om natten), at han så melder sig hyppigere på et andet tidspunkt. Det vil således ikke være usædvanligt at han om aftenen spiser lidt og tit for at fylde sig ekstra op til natten og der så kan sove lidt længere sammenhængende.

Jeg vil foreslå dig at du tilbyder ham en flaske med mælk, når han vågner fra en lur og det således er lidt tid siden han sidst har spist. Det gør ikke noget at han her spiser 100ml, hvis han så slipper flasken og ikke rigtig kan koncentrere sig om det, så skifter du ham så han vågner lidt op igen, får bøvset osv. og derefter tilbyder du ham så lidt mere mælk. Præcis som du ville ...


Annonce

... gøre, hvis du ammede.

Mange børn vil i din drengs alder have behov for lidt hyppig mad og vil spise på den måde, at de får mælk når de vågner af en lur og mælk igen et par timer efter, hvor de atter puttes til lur. Din dreng er jo ikke i stand til at være vågen mere end max 2 timer af gangen og at ramme præcis 4 timer imellem måltiderne er rigtig svært.

Du fortæller om en rytme som i princippet har fungeret godt for jer og en måde hvorpå han trives. Derfor synes jeg ikke du skal begynde at lave en hel masse om, man skal jo ikke gå ind og ændre noget som fungerer. Du skal naturligvis give din dreng mad, når han er sulten og har behov - det er uhensigtsmæssigt at lade ham græde og holde ham hen med en sut fordi der skal gå et fast interval imellem hans måltider.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du må tro på at han har en naturlig evne til at regulere sit behov - det lyder jo faktisk sådan! Når han sover et langt stræk, så spiser han naturligvis hyppigere når han er vågen.

Du kan evt. forsøge med en flaskesut med større huller - en sut til f.eks. vælling, for at se om det gør nogen forskel og hjælper ham til at spise lidt hurtigere. Men ellers tænker jeg at det bedste råd jeg kan give dig er at lytte til dig selv og det du fornemmer virker. Hvis han trives med at spise 7-8 gange dagligt i øjeblikket, så fred være med det:o)

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce