Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved aftenamning


8. maj 2008

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anne Mette

De fleste børn vil i 4-6 ugers alderen have det der hedder appetitspring. Det betyder at de her er ved at være så gamle og så store at de har behov for at få mælkemængden sat op. Ved at være mere urolige, grædende og søgende, så bliver de lagt mere til og derved dannes mere mælk. Det er således naturligt at I oplever en uro og en søgning mod brystet med den alder jeres datter har.

Samtidig er det også sådan at man producere mere af det mælkestimulerende hormon om natten. Det betyder at der ofte er mest mælk i løbet af morgen og formiddag og om aftenen er mælkemængden mindre. Det gør ikke mælken dårligere, men der skal arbejdes lidt mere for at få den ud og jeres datter skal spise små hyppige måltider om aftenen. Netop fordi mælkevolumen ikke er så stor om aftenen, vil den mælk jeres datter får være langt mere koncentreret. De små hyppige måltider om aftenen virker således ved at fylde hende ekstra godt op og gør at hun så kan sove et lidt længere stræk ...


Annonce

... først på natten. Derfor er det vigtigt at du lader hende spise så hyppigt hun gerne vil.

Det kan hjælpe dig at lægge hende til i forskellige ammestillinger, når hun bliver irriteret ved brystet og slipper og småklynker, så vend hende om og læg hende til samme bryst men i en ny stilling.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil også hjælpe dig at lægge hende lidt hyppigere til i løbet af dagen. Netop fordi jo hyppigere du ammer, jo mere mælk producerer du og hvis mælken flyder lidt lettere til hende om aftenen, så oplever du måske at hendes frustration nedsættes lidt.

Mælken kan også ændre smag efter hvad du indtager af mad og visse fødevarer kan også give hende lidt uro i maven. Det betyder ikke at du skal gå på diæt, men du kan godt lægge mærke til om der er vise fødevarer du altid indtager og som du tænker måske påvirker din datter. I givet fald kan du prøve at fjerne dette fra din kost i en periode og se om det gør en forskel.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce