Svar: Grød, mos og erstatning
Kære Camilla
Det er fint at du tilbyder din datter skemad 2 gange dagligt med den alder hun har. Omkring 6 måneders alderen kan du begynde med 3 måltider skemad, men sørg hele tiden for at hun ikke tilbydes så store mængder, at det tager pladsen op for og lysten væk fra flaske. Det er fint at hun spiser 1/2 til 3/4 dl grød og mos 2-3 gange dagligt, men derudover skal hun have sin modermælkserstatning og her er hendes indtag meget lille.
Jeg synes for det første du skal tale med lægen om at få noget andet afføringsmiddel til din datter. Det kunne være en rigtig god idé og det jeg tænker på er Movicol. Det er lægeordineret og du skal derfor have lægen ind over.
Der er ingen tvivl om at din datter har brug for noget til at holde maven igang. Så længe hendes mave ikke fungerer og hun ikke har afføring dagligt, så får du hende ikke til at drikke tilstrækkeligt med mælk og hendes mælkeindtag er på nuværende tidspunkt for lille. Dette skal du også drøfte med lægen - du er nødt til at vide, hvor lille et indtag af mme lægen vil acceptere og du skal have at vide, hvordan du skal forholde dig, hvis hun ikke drikker den aftalte mængde.
Jeg vil derudover anbefale dig at forsøge med en anden type erstatning. Måske er hun lidt træt af smagen, så forsøg med et andet mærke. Jeg vil også anbefale dig at du forsøger med en anden type flaskesut, hvor mælken kan løbe lidt hurtigere igennem, så et mælkemåltid ikke skal være en time - det er for længe!
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Vågne og tilbydes med det samme en flaske at vågne på, kan tilbydes flasken liggende i din seng, så hun på den måde vågner stille og roligt og derefter står I så op.
Morgen 8: Tilbydes lidt grød med frugtmos (evt. sveskemos) og vand af kop
Formiddag 9: Flaske med modermælkserstatning og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød eller grøntsagsmos, du kan evt. gøre ...
... det at du bruger lidt risgrød som bund og så kommer lidt gulerods eller ærtemos på som topping i stedet for frugtmos. Vand af kop
Puttes til middagslur med en flaske ca kl. 13
Eftermiddag 16: Flaske
Powernapper evt.
Aften 18.30: Grøntsagsmos og hvis hun ikke bryder sig om kartoffel, så forsøge med mos af andre grøntsager. Det kan være blomkål, gulerod, broccoli, squash eller lignende. Du kan også her forsøge at mixe grød med grøntsager for at få hende til at spise lidt mere af det. Vand af kop
Puttes til natten med en flaske vælling ca kl. 20-20.30
Sen aften 23: Flaske med mme
Nat: Evt. flaske, afhænger af det daglige indtag. Du har fuldstændig ret i at det ville være dejligt, hvis hun kunne drikke lidt større mængder mme om dagen, så hun ikke behøver efterspørge det om aftenen. Min tanke er derfor at du skal forsøge at få hende til at spise mere mme ved at skifte mærke og også forsøge med en anden flaske/flaskesut.
Nan H.A og grøn allomin anbefales til børn med problemer med hård mave - du kan prøve disse produkter og se om det gør en forskel.
Hold hendes indtag af skemad på max 1/2 til 3/4 dl. grød og mos, så hun stadig har plads i maven efterfølgende til mme. Brug også mme i madlavningen så hun via den vej tilbydes lidt ekstra næring.
Med hensyn til Nestles produkter i udlandet, så er der ikke problemer med disse rent ernæringsmæssigt og det vil være helt fint at du køber noget lokalt. Det giver tit mulighed for at få lidt andre smagsoplevelser, da mange babyretter er tilpasset de forskellige spisevaner man har i forskellige lande. Ernæringsmæssigt er alle Nestles produkter således i orden uanset hvor du køber dem i verden. Men smagen og produkterne kan variere. Du skal også være opmærksom på altid at bruge vand fra flaske, når du tilbereder produkter i udlandet.
Håber jeg kom igennem det hele og at du er hjulpet videre på vej, fortsat god pinse:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

