Brev:
Får min datter mælk nok - får hun for meget grød?

Kære Helen,
Jeg skriver til dig, da jeg er blevet lidt i tvivl om min datters spisevaner i løbet af dagen (rettere sagt de vaner jeg nok selv har givet hende). Jeg er ikke i tvivl om hun trives, for det gør hun helt sikkert. Hun er glad, nysgerrig og meget socialt anlagt... Jeg er dog i tvivl om hendes krop kan følge med rent fysiologisk, og om hun får den næring hun skal have.
Da Lara var 3 måneder gammel gav hun udtryk for at være godt træt af sin modermælkserstatning (Nutramigen) - vi forsøgte at skifte mærke til Allomin, som viste sig at være det helt rigtige. Hun begyndte at spise mere og afviste ikke længere flasken. Hun får fortsat Allomin hver dag. (Lara afviste bryst da hun var 2½ måned gammel)
Lara er nu 5 måneder gammel og har allerede fra 3 måneders alderen været meget interesseret i hvad vi andre spiser. Hun følger vores gafler/glas fra de starter på bordet til de ender i vores mund. Og sådan bliver hun ved til vi er færdige med at spise. Hun elsker at smage på det hele!
Vi startede på mos/grød da hun lige var fyldt 4 måneder. Hun kunne faktisk allerede fra start af spise en god stor portion og ikke de par enkelte skefulde, som mange omtaler, at man skal starte med. Da hun holdt så meget af det, så trappede jeg faktisk hurtigt op til at give hende grød/mos både til frokost og til aften. Nu er vi startet på ...
... at hun får en lille portion til morgen også. Og her er det så, at jeg kommer i tvivl om hun får mælk nok i løbet af dagen/natten i forhold til, at hun måske får for meget grød..... Indledningsvis skal jeg lige sige, at jeg blander hver portion med lidt Allomin, så den bliver mere lind. Vil skyde på, at der kommer 30-60 ml i afhængig af portionens størrelse.
En typisk dag ser således ud:
ca 7 Vi står op - prøver at tilbyde hende flaske, som hun afviser
ca. 8-9 har hidtil fået flaske ca. 60-100 ml - får nu ca. ½-1 dl grød oveni (spiser op)
ca.10-11 sover formiddagslur
ca. 12 1½-2½ dl mos (kartoffel, broccoli og gulerod som er hjemmelavet) drikker ca 60 ml ved siden af af kop/flaske
ca. 14-15 eftermiddagslur
ca 16-17 flaske 40-70 ml
ca.18.30-19.00 2-3 dl mos (samme som til frokost) drikker ca. 60 ml ved siden af.
ca. 19-20 bliver puttet til natten (fik hidtil flaske at sove på, men den afviser hun nu)
ca. 02-04 flaske 200 ml
(det hænder at hun får flere lure end beskrevet - afhængig af hvor lange lurene har været)
Lara sover ikke hele natten endnu, uden at ville have sin store flaske. Har prøvet at indskyde flasker i løbet af dagen, men hun afviser dem.
Jeg håber at du kan komme med forslag til en anderledes plan, hvis ikke denne virker hensigtsmæssig i forhold til hendes alder.
Med venlig hilsen
Laras mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor