Svar: Hvordan får jeg hende til at spise frugt og grønt?
Kære Helle
Nogle børn er naturligt meget selektive i forhold til visse madvarer og det er normalt helt okay. Naturligvis bliver det dog problematisk hvis barnet slet ikke spise visse fødevarer, da en varieret kost er vigtig...
Du må forsøge at finde ud af, hvad der virker bedst for din datter. Nogle gange er det bedste at skjule f.eks. grøntsager i madlavningen. Det kan være f.eks. gulerod, spinat eller lignende som man kommer i en kødsovs, i frikadellen, i lasagnen eller i de hjemmebagte boller - andre gange er det bedre ikke at 'snyde' barnet men servere tingene rent. Så barnet kan se hvad det spiser. Mange børn spiser faktisk mere, hvis tingene serveres adskilt.
Grøntsager kan laves både i ovn, på pande, de kan koges og de kan ofte spises rå. Igen er det forskellig hvad børn kan lide og du må her variere lidt og forsøge dit lidt frem. Det kan være en god idé at lave lidt grøntsagsmos og bruge det som pålæg, ligesom det ofte er en god idé at servere lidt frisk grønt (ærter, rødpeberfrugt og majs) inden aftensmaden. Omkring kl. 17 hvor vi ofte skal igang med aftensmaden er børn ofte sultne og vil her godt spise lidt grønt...
Det samme kan du gøre til frokost, en skefuld ærter, majs og gulerod kan godt på den måde glide ned sammen med rugbrøddet. Ikke for meget, for så er det for uoverskueligt for hende, - bare en skefuld alt i alt. Det appellerer også lidt i farverne.
Du kan købe frosne grøntsager men du kan også nu benytte dig af at få f.eks. frisk ærter, som I kan sidde og hygge jer med. På samme måde kan du nu købe friske jordbær, hindbær og sikkert også snart kirsebær ...
Frugt kan på samme måde som grøntsager serveres forskelligt. Du kan lave varm æbleflæsk til at smøre på brød, du kan lave frugtgrød og du kan servere frugten som frisk frugt i mundrette stykker. Du kan også lave frugtsmoothie, milkshakes eller en gang imellem tilbyde din datter lidt juice, for at få hende til at 'drikke' frugt og på den måde sikre hende vitaminer.
Det er vigtigt ikke at gøre et stort nummer ud af at hun skal spise frugt og grønt. Jo mere hun føler sig presset, jo mere vil hun afvise det. Derfor er det rigtig fint at du forsøger at spise f.eks. lidt banan selv og hun så ...
... motiveres til at spise resten. Det er en god måde at gøre det på. På samme måde kan du lade hende smage fra din tallerken - mad fra mors tallerken er ofte mere interessant end det der ligger på ens egen.
Vær også opmærksom på at nogle børn i din datters alder godt kan lide at dyppe maden. Det vil sige hvis du giver hende lidt sovs eller dressing at dyppe grøntsagerne i, så vil hun måske hellere spise dem. Det kan være en kartoffelbåd, en kogt gulerod eller lignende, som på den måde glider ned...
Det kan være en rigtig god idé at tilbyde hende en multivitamintablet, så du er sikker på at hun får sit behov for vitaminer og mineraler dækket.
Med hensyn til brød, så kan du forsøge at købe de fiberholdige lidt lysere typer uden hele kerner. Det kan være f.eks. gulerodbrød fra schulstad og lignende produkter. På den måde får hun de fibre hun skal have og spiser samtidig brød som er lidt blødere og lysere i konsistensen, hvilket hun tilsyneladende godt kan lide.
Du kan også bage nogle boller til hende. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

